Virtual Reality, robotter og inspiration på MCI Innovation Lab

25. april 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Har du og din virksomhed brug for inspiration eller et kreativt indspark, så læg vejen forbi Mads Clausen Instituttet torsdag den 4. maj, hvor MCI Innovation Lab byder på et stort kick-off event.

”Innovation på tværs af grænser.”

Sådan lyder mottoet for Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet og instituttet har en stærk tradition for samarbejde med industrivirksomheder fra lokalområdet. Den tradition bliver nu manifisteret yderligere, når det spritnye MCI Innovation Lab slår dørene op på næste torsdag, skriver SDU i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

MCI Innovation Lab er et rum, som via unikke omgivelser og de nyeste teknologiske fremskridt kan gøre højtflyvende, luftige ideer til nye, konkrete produkter.

Innovationsprocessen sat i system

Rummet er delt op i fire områder, som hver især symboliserer en del af innovationsprocessen, lige fra idéfasen over prototypeudvikling, inden det hele slutter af med først produktion og til sidst de forretningsmæssige aspekter af en given idé.

Leg dig til succes

Artiklen fortsætter under annoncen

Har du for eksempel nogensinde forsøgt dig med en negativ brainstorm?

Hvis ikke, så er det en ideudviklingsmetode, du kan stifte bekendtskab med til arrangementet. MCI Innovation Labs største styrke, er, at alle ideer gøres håndgribelige. Kort sagt, leger, bygger og klipper og klistrer du dig igennem innovationsprocessen.

I prototypefasen kan du med en slags futuristiske legoklodser med sensorer, motorer og trådløse anordninger bygge dit helt eget, unikke produkt. Det er også i prototypefasen at du kan iføre dig et par Virtual Reality-briller og gå på opdagelse i den virtuelle verden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det skal være en håndgribelig innovationsoplevelse, som fremmer praktisk problemløsning”, siger Innovation Lab manager, Martina Simurda.

Hun mener, at de virksomheder, som møder op kan forvente at få udvidet deres viden om den nyeste forskning og aktuelle, teknologiske landvindinger.

“Vi vil rigtig gerne samarbejde med virksomheder, der befinder sig i en innovationsproces. Det er vores håb at være med til at udvide deres horisont på en række punkter, blandt andet hvad Syddansk Universitet har at byde på, når det ikke blot kommer til forskning, men også af tekniske muligheder”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle virksomheder er velkomne til arrangementet, hvor der vil blive serveret et let traktement. Tilmelding er nødvendigt – man kan tilmelde sig her.

Arrangementet er torsdag den 4. maj klokken 14.00.

Tilmelding skal ske senest den 27. april.

 

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...