VR-projekt førte til et studiejob hos Danfoss Drives

Vladislav Lozovan og Christian Borg. Foto: SDU
Vladislav Lozovan og Christian Borg. Foto: SDU
24. marts 2021 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

I et projekt med Danfoss Drives har studerende kigget på mulighederne for at udvikle en Virtual Reality-app til oplæring af medarbejdere. Danfoss Drives har været så begejstret for projektet, at de har valgt at gå videre med projektet og ansætte én af de studerende som studentermedhjælper.

”Det har været et fantastisk projekt. Jeg er overbevist om, at dette semesterprojekt med SDU-studerende kommer til at betyde, at vi på Danfoss Drives får en bedre oplæring af medarbejdere, samtidig med, vi ovenikøbet speeder oplæringsprocessen op”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan lyder det fra Christian Bork, som er Director, Production Tech. & Quality ved Danfoss Drives. Han henviser til et projekt, hvor ingeniørstuderende på tredje semester på SDU i Sønderborg har kigget på, hvordan Virtual Reality, VR, kan bruges til at træne og oplære medarbejdere.

For det er dyrt og tidskrævende at oplære medarbejdere – og det ved de på Danfoss Drives, der har det ambitiøse mål at afsende en kundespecifik ordre indenfor 48 timer efter, virksomheden har modtaget den. Det betyder, at virksomheden i forbindelse med store ordrer er nødt til at udvide medarbejderstaben med vikarer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vikarer har stor fejlmargin

Vikarerne skal oplæres, hvilket koster tid og penge. Interne undersøgelser anslår, at der på globalt plan går, hvad der svarer til 10 fuldtidsmedarbejdere tabt hver eneste dag i Danfoss Drives, fordi de hives væk for produktionen og i stedet skal oplære nye medarbejdere. Samtidig viser Danfoss interne tal, at på trods af, vikarer blot står for 10 procent af arbejdsstyrken på Danfoss Drives, så står de for 30 procent af alle monteringsfejl.

Artiklen fortsætter under annoncen

”VR er en god måde at træne og oplære medarbejdere. I den virtuelle verden sker der ikke noget, hvis de laver en fejl. Det betyder, at potentielle medarbejdere får en god læringsoplevelse uden stress, samtidig med, at vi ikke behøver at hive en person ud at produktionen til at træne vedkommende”, siger Christian Bork.

Han fortæller videre, at VR også giver mulighed for at måle fremgang i oplæringen, hvorfor den potentielle medarbejder har mulighed for at lære i det tempo, der passer vedkommende bedst. Derudover optager den potentielle medarbejdere ikke udstyr i oplæringsfasen, som kunne være brugt i produktionen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På udkig efter en kommende medarbejder
Christian Bork fortæller, at projektet indledningsvist begyndte med et oplæg fra hans side, hvorefter han løbende har deltaget i møder, når de studerende havde nåede milepæle.

”Jeg valgte bevidst, at henvende mig til studerende, som var relativt tidligt i studiet. Det gjorde jeg med den bagtanke, at jeg gerne ville finde en studentermedhjælper, som over længere tid ville kunne føre projektet videre. Ved disse milepælsmøder havde jeg mulighed for at kigge de studerende an”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da de studerende afslutningsvist præsenterede deres VR-løsning for Christian Bork, så valgte han at honorere deres imponerede indsats ved at slå en stilling som VR Developer op.

”I dag har vi Vladislav Lozovan ansat som studentermedhjælper. Han brænder virkelig for projektet. Det er inspirerende at se ham blomstre op og vise, hvad han kan. Vi regner med, at vi allerede om få uger har et VR-program med et træningsprogram og en afsluttende test”.

Virkelige udfordringer skaber bedre studerende

Det er ikke alene Christian Bork fra Danfoss Drives, som har været begejstret for semesterprojektet. Også lektor Fei Yu, der fungerede som supervisor for de studerende, har hænderne over hovedet.

”Projektet er et strålende eksempel, hvordan SDU’s samarbejde med industrien bliver inkorporeret i et undervisningsforløb. De studerende arbejder med den nyeste teknologi og løser en reel, virkelighedsnær udfordring fra en virksomhed. Samtidig skaber projektet også forskningsmæssig værdi. Det er ikke bare et win-win-projekt, men et win-win-win-projekt”, siger Fei Yu.

Fei Yu tilføjer, at han som supervisor er ekstremt stolt over, at en af de studerende er blevet ansat til at føre projektet videre ved Danfoss Drives.

16. april 2024 Samfund, Sønderborg

OMBOLD og kommunen vil favne endnu flere udsatte borgere

16. april 2024 Samfund

Gennem et tre-årigt pilotprojekt, støttet af Den A.P Møllerske Støttefond med seks millioner kroner, vil OMBOLD og DIF i samarbejde med Sønderborg Kommune overføre erfaringerne fra fodbolden til floorball, badminton og løb/gang, så flere udsatte mennesker kan blive en del af idrætsfællesskaber. Selvom fodbolden de sidste par år har givet mange socialt udsatte mennesker i […]

Læs mere...