VUC Syd får skåret 1,2 millioner kroner af deres tilskud

31. januar 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Når VUC Syd næste gang modtager tilskud fra Undervisningsministeriet, bliver beløbet 1,2 mio. kr. lavere end sædvanligt.

Det skyldes, at skolen har udvist manglende sparsommelighed med offentlige midler, hedder det i kritikken af VUC Syd fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der hører under Undervisningsministeriet.

VUC Syd har ifølge kritikken leaset 14 tjenestebiler – seks BMW’er og otte Opel Corsa. Også sponsorater til lokale sportsklubber er under kritik. I 2016 og 2017 har skolen brugt 800.000 kr. til at sponsorere fem sportsklubber, herunder Haderslev Golfklub.

Artiklen fortsætter under annoncen

Budgettet for indkøb af kunst fra 2011 til og med 2017 var på i alt 6,4 mio. kr. Det har skolen overskredet med 1,4 mio. kr. oplyser TV Syd.

Blandt andet indrettede den nu fratrådte direktør, Hans Jørgen Hansen, sit kontor med tre malerier til en samlet sum af 208.450 kr.

Han indkøbte også et tv til knap 90.000 kroner samt en sovesofa til godt 80.000 kr. I alt blev godt 433.000 kroner anvendt på at indrette direktørens kontor.

Det fremgår af VUC Syds regnskab for 2016, at skolen modtog godt 202 mio. kroner i statstilskud.

Artiklen fortsætter under annoncen

VUC Syd tager kritik til efterretning

VUC Syds bestyrelse tager styrelsens vurderinger og begrundelser til efterretning.

“Vi tager styrelsens kritik særdeles alvorligt. Vi har de seneste otte måneder i forbindelse med, at vi har redegjort for forløbet over for STUK, allerede truffet en række foranstaltninger for at styrke de arbejdsgange og procedurer, som STUK nu retter kritik mod”, siger bestyrelsesformand H. P. Geil, Venstre-borgmester i Haderslev, i en udtalelse på skolens hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

VUC Syd har blandt andet skærpet den såkaldte funktionsadskillelse, så en direktør ikke kan både bestille og godkende udgifter til kunst og inventar.

Derudover har bestyrelsen besluttet, at udgifter til udlandsrejser, sponsorater og kunst skal godkendes i bestyrelsen.

Det arbejde vil ifølge bestyrelsesformanden nu blive fulgt op af en meget detaljeret handlingsplan for, hvordan der rettes op på den samlede kritik.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...