Dance all Over holdt et brag af en Rockabillyfest i SFS-hallen

25. februar 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag aften var der en helt forrygende Rockabillyfest i SFS-Hallen og det var Dance all Over, der stod bag – det betød samtidig, at det var virkeligt danseglade gæster, der sprang på gulvet og gav den gas.

Inden aftenens bands gik på scenen, blev der spist oksefilet, langtidsmarineret kalkunfilet, flødekartofler, nøddekartofler og masser af salat. Desserten var brownies med rørt hjemmelavet is og hjemmelavet amerikansk cheesecake.

De første musikere, Si Cranstoun and band, kommer fra England og de fik virkeligt trukket de godt 200 festdeltagere på dansegulvet – og faktisk har en familie med mindre børn, der endnu ikke er begyndt i skolen, taget turen helt fra Silkeborg for at opleve bandet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fire-årig kom fra Silkeborg med sin familie for at danse i et par timer. Derefter gik turen hjem igen.

“Det er vores lille datter på fire år, der bare er vild med dem, så vi gav hende den her oplevelse med”, sagde moderen.

I den anden ende af aldersskalaen var en af kvinderne fra et af Betina Sommersets zumbahold og hun fik danset lystigt det meste af aftenen og havde åbenbart helt glemt, at hun har rundet de 90 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter det engelske band havde spillet, så trådte aarhusianske Rockability frem med deres instrumenter og førte festen videre.

“Når aftenens fest er slut, så skal vi se på, om den giver underskud og gør den ikke det, så bliver det ikke sidste gang, vi arrangerer en Rockabillyfest”, siger Hans Jørgen Wollesen fra Dance All Over.

“Om det så bliver en fest, der skal holdes hvert eller hvert andet år, har vi ikke bestemt os for endnu”, siger Betina Sommerset til SønderborgNYT. Både hun og manden, Hans Jørgen Wollesen, synes, det har kostet tid og energi at få arrangeret festen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men de mange festende mennesker gør, at det har været det hele værd”, siger de.

 

 

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...