To drenge fra Sønderborg skal bokse ved Jysk Mesterskab

18. januar 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften var der let træning i Sønderborg Amatør Bokse Klub for Oliver Clausen, der skal med til JM for første gang – og det er der også for endnu en debutant, Mads Emil Sandholdt.

Oliver Clausen går i skole i 10’eren, mens Mads Emil Sandholdt bruger sine dage på Det Blå Gymnasium, hvor det gælder HHX.

“Oliver Clausen har ganske god chance for at komme hjem med en sejr”, siger træner Johnny Dehnfeld til SønderborgNYT. Han har også tror tro på Mads Emil Sandholdt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hvis han gør det godt – og ikke igen har dommerne imod sig – så kan han sagtens hente en guldmedalje”, siger træneren.

Mads Emil Sandholdt har bokset to kampe. Og den ene tabte han på point.

“Dommerne stjal hans sejr og sådan er det nogle gange i boksning”, siger Johnny Dehnfeld.

“Det er 18 måneder siden jeg begyndte at bokse og jeg har tænkt mig at blive ved”, siger Mads Emil Sandholdt til SønderborgNYT. Han er overbevist om, han nok skal gøre det godt ved mesterskabet i Aarhus på søndag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ser frem til mesterskabet

Oliver Clausen ser også frem til søndagens kamp.

“Jeg har trænet her i Sønderborg i tre år og hvis bare jeg gør det godt, så er jeg glad”, siger han.

Snart på hjemmebane

Det er en helt ny række kampboksere, der er i Sønderborg Amatør Bokse Klub – og du kan se dem bokse på hjemmebane den 30 marts.

“Vi prøver om vi kan få lov til at bokse i Skansen og kan vi ikke det, så bliver det i Dybbølhallen”, siger Johnny Dehnfeld.

Artiklen fortsætter under annoncen

19. maj 2024 112, Sydals

Det er højsæson for have- og naturbrande

19. maj 2024 112

  Efter en lang vinter, hvor frosten har drænet planterne for vand, skal der kun en smule sol til at udtørre naturen og skabe brandfare, oplyser Beredskab Sønderborg. Det er især aske og cigaretskod, afbrænding af haveaffald og brug af ukrudtsbrænder, der er årsag naturbrande. Og mange benytter det gode vejr i Pinsen til grill […]

Læs mere...