Nygård: Kom og nyd en oplæsning – og tal med andre om teksten

11. februar 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På Nygård er der mulighed for at mødes om litteratur – at mødes om fortællingen eksempelvis en novelle i fællesskab. Vi tror, at litteratur kan deles – være et fælles udgangspunkt, hvor vi kan mødes og blive klogere på os selv, teksten og måske hinanden, skriver Foreningen Nyegaard.

Teksten læses højt og skaber samtidig en følelse af fællesskab og personligt nærvær, fordi vi sidder samlet og lytter til en stemme, der fortæller.

Måske sætter teksten tanker i gang, og hvis man har lyst, kan man dele sine tanker med de andre, der er til stede. Det er den enkeltes oplevelse af teksten, der er det centrale. Det er helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at deltage i samtalen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle kan være med

Uanset køn, alder uddannelse og baggrund. Det kræver ingen specielle forudsætninger eller forberedelse at være med, og der findes ikke rigtige eller forkerte oplevelser af en tekst. Du skal bare møde op, som den du er og med et åbent sind – klar til at lytte og undre dig.

Undervejs i oplæsningen bliver der holdt pauser.

Pauserne er til at reflektere over teksten og fundere over det man bliver mindet om, mens der bliver læst op. Tekstens handling eller tema giver anledning til tanker, som man gerne vil give videre til de andre efter oplæsningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den samtale starter efter oplæsningen.

Nygård er vært

En gruppe fra Foreningen Nygård finder gode tekster, én fra gruppen læser op.

Der kan være op til 12 deltagere hver gang og der vil være mulighed for at købe en kop kaffe/te og kage for 20 kroner.

Litteratur-mødet er onsdag den 2o. februar kl. 15.00 til 17.00 og onsdag den 20. marts kl. 15.00 til 17.00

Man kan deltage en enkelt gang eller begge gange.

Tilmelding er nødvendig senest en uge før til: [email protected]

Artiklen fortsætter under annoncen

 

26. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Bibliotekets blæksprutte flytter ind i nyt fantasifuldt univers

26. juni 2026 DET SKER

Børnebiblioteket i Sønderborgs læseglade maskot, blæksprutten Sprutte, har fået et nyt, fantasifuldt univers, som indvies med en festlig formiddag for hele familien. Det sker mandag den 29. juni på Biblioteket Sønderborg. Det er den lokale kunstner Jeppe Nedergaard, der har skabt værket – en totalinstallation – som forvandler et rum ved siden af børnebiblioteket til […]

Læs mere...