Voldsag: Yderlige to anholdt for at forsøge at køre ung mand ned

29. november 2019 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag har Fyns Politi anholdt to personer, der sammen med yderligere en person, som politiet har i deres varetægt, den 11. november var med til at overfalde en ung mand.

Tre personer forsøgte at køre en 25-årig mand fra Sønderborg ned i Alsgade tæt ved Blomsterhjørnet og Fri BikeShop – manden blev desuden overfaldet med peberspray.

“Fyns Politi har kontaktet os og de to anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af fredag”, siger politikommissær Thomas Berg.

Politiet vil have de to anholdte bag tremmer, indtil sagen kommer for retten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Offeret i sagen blev kørt på sygehuset og undersøgt – men slap uden alvorlige skader.

Læs mere HER på LINKET