Forsøgte at køre ung mand ned i Alsgade – politiet søger vidner

12. november 2019 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Tidligt mandag aften forsøgte en bilist at køre en 25-årig mand fra Sønderborg ned i Alsgade tæt ved Blomsterhjørnet og Fri BikeShop – manden blev desuden overfaldet med peberspray.

“Vi efterforsker sagen og kan sige, at årsagen er nogle stridigheder. Vi vil meget gerne høre fra vidner, der har set episoden i Alsgade, hvor en sort bil forsøgte at ramme manden”, siger Jens-Peter Rudbeck fra det lokale politi.

Vidner kan ringe til politiet på telefon 114.