Hertugernes Augustenborg som Fyrtårnsprojekt blev drøftet i Byrådet

Hertugslottet i Augustenborg. Arkivfoto: Ole Kæhler
Hertugslottet i Augustenborg. Arkivfoto: Ole Kæhler
25. april 2024 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag aften blev muligheden for at løfte Hertugernes Augustenborg op som et Fyrtårnsprojekt drøftet i Byrådet og det betyder, at det var en sag, hvor der ikke skulle tages en konkret beslutning.

Punktet kommer i forlængelse af en tidligere drøftelsessag, som var på Byrådets dagsorden i februar måned, hvor man efterfølgende bad forvaltningen komme med nogle beregninger – og de lå klar.

“Der er taget mange gode skridt i Augustenborg. Det er godt og det er også udfordrende, så vi skal virkelig overveje, hvor hurtigt projektet med at gøre Hertugernes Augustenborg til et Fyrtårnsprojekt skal køres igennem”, sagde borgmester Erik Lauritzen, som derefter gav ordet til Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, der sagde:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi bakker op om indstillingen fra forvaltningen og om at Hertugernes Augustenborg bliver et Fyrtårnsprojekt. Der er allerede sat flere projekter i søen og fyrtårnet skal løfte Augustenborg ind som et Unesco-projekt”.

Konklusionen efter den lange debat blev på opfordring fra borgmesteren, at Økonomiudvalget skitserer en proces som oplæg til budgetlægningen. Der var næsten ingen, som var uenige i, at Hertugernes Augustenborg skal være et Fyrtårnsprojekt. Det handler mere om, hvornår den skal det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Asger Romme Andersen fra Enhedslisten synes det var glimrende at drøfte sagen.

“Så længe vi gør det, så sker der ingenting”, sagde han og fortsatte:

“Vi skal kende de økonomiske konsekvenser af at løfte Hertugernes Augustenborg op som Fyrtårnsprojekt og det kommer til at koste. Der sker allerede ting i Augustenborg og vi skal hverken hæve barren eller fremskynde noget”, sagde han.

“Vi skal bruge penge for at stormsikre vores værdier, og vi er i gang med at renovere skoler, så jeg bakker ikke op om at vi hæver ambitionerne for Augustenborg yderligere”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Didde Lauritzen fra Socialdemokratiet er heller ikke klar til at skrue op for ambitionerne.

“Teknik, By og Boligudvalget har lige godkendt en prioriteringsliste fra forvaltningen og skal Augustenborg også med, hvad skal så skubbes ud”, spurgte hun? Og kommunaldirektør Tim Hansen kunne sige, at kommer der flere opgaver ind i teknisk forvaltning, så vil der være andre, som skal skubbes.

Bo Kleis Christensen fra Nye Borgerlige synes, at man skal smede mens jernet er varmt:

“Det vil få fonde og private investorer til at kigge den vej, men vi skal blive enige om, hvad Fyrtårnsprojektet skal være. Vi alle har jo vores idé om det. Når kommissoriet er klar, så ser vi, hvornår det skydes i gang”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi skal gøre materialet klar til det nye Byråd”, sagde Didde Lauritzen. Og for at gøre det klart, at der ikke skal findes en masse penge til Augustenborg, så sagde Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti:

“Vi har været i gang i Augustenborg i mange år og der er sat penge af i budgettet”.

Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti havde noteret sig, at der er sket en del i Augustenborg siden februar.

“Der er to store fonde, som hjælper private med at sætte deres huse i stand og jeg mener, Hertugernes Augustenborg bør blive et Fyrtårnsprojekt, som afgrænser sig til området omkring slottet”, sagde han og fortsatte:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Andre arbejder for at det udvides, så vi er ikke klar endnu”.

Ellen Trane Nørby fortalte, at når Hertugernes Augustenborg løftes til et Fyrtårnsprojekt, så bliver det ikke på bekostning af andre projekter.

“Det vil være et naturligt stempel, som et langvarigt arbejde”.

Borgmesteren rundede af med at sige, han er stolt over at være med i et Byråd, som har store ambitioner og han mener også, at der skal arbejdes hen imod at Hertugernes Augustenborg bliver et Fyrtårnsprojekt.

“Men vi skal se det næste budget, inden vi beslutter at gøre noget ekstra i Augustenborg”.

SønderborgNYT TV sendte direkte fra Byrådsmødet.

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...