Tøjbutikken Wagner lukker i løbet af en måned

29. maj 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er fuld gang i ophørsudsalget i tøjbutikken Wagner i Perlegade i Sønderborg.

Lukningen skyldes, at ejerne, PWT GROUP, som står bag blandt andet Wagner og Tøjeksperten, er i gang med at redde selskabet, som er hårdt ramt af Corona-krisen.

“Tøjbutikken Wagner lukkes ned og jeg er den eneste, der ikke har fået en fyreseddel”, siger Sigurd Madsen, som har været elev i butikken siden august sidste år.

Han skal fortsætte sin uddannelse hos Tøjeksperten, som ikke skal lukkes.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er selvfølgelig glad for, jeg kan fortsætte min uddannelse hos Tøjeksperten, men jeg ville selvfølgelig gerne have blevet her i Wagner og have de kolleger, som jeg har i dag”, siger han. Sigurd Madsen kender personalet i Tøjeksperten og er sikker på, at det også bliver godt at arbejde på den anden side af gaden.

De øvrige medarbejdere i Wagner skal ud og finde nyt job.

 

2. maj 2024 Sport, Sønderborg

Kommunen bakker op om skateboard-landskamp

2. maj 2024 Sport

Skateboardlandsholdene fra Danmark og Tyskland mødes til november til den første landskamp for skateboard på dansk jord. Det kommer til at foregå i Sønderborg Skatepark på Ringriderpladsen. Formålet med arrangementet er at lave et familievenligt event, hvor sporten, skateboarding, vises frem. Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab har godkendt at støtte arrangementet med 36.500 kr. […]

Læs mere...