Bauhaus i Sønderborg – et grønt byggevarehus

Martin Hansen fortæller om de første 6 måneder med Bauhaus i Sønderborg
Martin Hansen fortæller om de første 6 måneder med Bauhaus i Sønderborg
21. februar 2023 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

For lidt over seks måneder siden åbnede Bauhaus i Sønderborg og fra starten har byens nyeste byggevarehus været en del af Sønderborgs ambition om at blive CO2-neutral i 2029.

”Bauhaus, som koncern, arbejder rigtig meget for at Bauhaus skal nedbringe sit COI2-aftryk i hele verden og det er en del af Bauhaus DNA som grundprincip og det har også været noget der prægede, hvordan bygningen er blevet bygget”, siger Martin Hansen, varehuschef hos Bauhaus Sønderborg, i et tv-interview med SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selve bygningen på Augustenborg Landevej er bygget så CO2-neutralt som muligt og bygningens drift er optimeret så der udledes mindst mulig CO2.

”Bygningen er så energi-effektiv som muligt og vi har, blandt andet, solceller på taget og led belysning i hele varehuset”, siger Martin Hansen til SønderborgNYT TV.

Også kunderne kan finde bæredygtige og klimarigtige produkter i Bauhaus Sønderborg og løbende arbejder Bauhaus med at deres leverandører for at sænke CO2-aftrykket.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har mange produkter der er produceret af genbrugsmaterialer og produkter der er mere bæredygtige i forhold til andre produkter og vi lægger et pres på vores leverandører, så de også skal være bæredygtige – ikke mindst i deres fremstilling af de enkelte produkter”, siger Martin Hansen, varehuschef hos Bauhaus Sønderborg.

Du kan se hele tv-interviewet med Martin Hansen på SønderborgNYT TV, hvor du også kan høre mere om, hvordan kunderne har taget imod Bauhaus, de mange sponsorater og arbejdet med at være en social ansvarlig arbejdsplads.