Efter at ha’ været i Broager og spise morgenmad hos den afgående skyttekonge, Steen Nørhart, troppede Borgerforeningens skyttebrødre op ved skydebanerne på Kær, hvor de skulle skyde om kongetitlen 2014.
Skyttekongen blev Bent Jørgensen
Tæt på var også Peter Dall, der blev kronprins og Leif Schmidt, som blev prins.
Efter skydningen tager skyttebrødrene til Mølleparken Plejecenter, hvor flaget hejses og der deles nelliker ud – og skal de gå i optog – sammen med Sønderborg Garden – til Rådhuset, hvor årets æresgæst, Jimmy Illner, der er formand for Sønderborg Skyttekreds og borgmester Erik Lauritzen venter.
Klokken 12 er der medaljeoverrækkelse på Rådhustorvet, hvor Green Pipe Forest Band støder til og spiller sammen med Sønderborg Garden. Herefter marcheres retur gennem Perlegade sammen med Sønderborg Garden. Ved plejecentret holder bussen klar til at fragte de feststemte skytter til Skovhuse på Kær.
Når skytterne kommer frem til Kulturhuset-Skyttehuset på Skovhuse, så blæser Jagthornsblæserne til skyttefrokost.
Her kan du se billeder fra skydningen.















