Skole- og Uddannelseschef stopper – nyt job venter i Kolding

Sønderborgs skolechef rykker videre. Foto: Sønderborg Kommune

Sønderborgs skolechef rykker videre. Foto: Sønderborg Kommune

30. oktober 2025 Uddannelse Skrevet af: Michael Kjær

Da Simone de Lemos den 1. maj i 2024 satte sig i stolen som ny Skole- og Uddannelseschef i Sønderborg Kommune, var det med forventninger om kontinuitet og udvikling på skoleområdet. Men nu har hun valgt at forlade jobbet og fra 1. december bliver hun i stedet Social- og Handicapchef i Kolding Kommune.

Den korte tid i Sønderborg får derfor en brat afslutning – og efterlader kommunen med endnu en ledelsesrokade på et centralt område og direktør for Børn, Uddannelse og Sundhed, Charlotte Gjørup, lægger ikke skjul på, at afskeden kommer hurtigt:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er ærgerligt, at Simone rejser. I den korte tid, jeg har fået sammen med Simone, har jeg fået indtryk af en dygtig og kompetent chef med et fantastisk dejligt væsen, og jeg havde set frem til et godt, fremtidigt samarbejde”, siger Charlotte Gjørup

Sønderborg Kommune skal derfor igen finde en permanent leder af skole- og uddannelsesområdet. I første omgang bliver Michael Jacobsen, skoleleder på Dybbøl-Skolen, konstitueret i stillingen fra 1. december og frem til foreløbig 1. marts.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er glad og taknemmelig for, at Michael træder til som konstitueret Skole- og Uddannelseschef. Det viser, at vi hjælper hinanden. Michael har vist stærke resultater og ledelseskompetencer som skoleleder, som jeg er sikker på, han kan overføre i rollen som skolechef”, siger Charlotte Gjørup.

Ungeområdet, som Simone de Lemos hidtil har været konstitueret chef for, bliver i mellemtiden overtaget af Charlotte Gjørup selv i tæt samarbejde med chefgruppen i Børn, Uddannelse og Sundhed.

19. juli 2026 DET SKER, Kultur, Sydals

Pælesidning, sommerstemning og havnefest i Mommark

19. juli 2026 DET SKER

Der er igen lagt op til en festlig weekend med masser af aktiviteter, god sommerstemning og den traditionsrige pælesidnings-konkurrence, når Havnefesten i Mommark løber af stablen. Det sker fra torsdag den 23. juli til søndag den 26. juli ved Mommark Marina. Havnefestens store højdepunkt er pælesidnings-konkurrencen, hvor fire deltagere dyster i at sidde længst muligt […]

Læs mere...