KV25: Konstitueringen på plads – Flere nye politiske udvalg i Sønderborg Byråd

Stort politisk udvalgs puslespil er på plads

Stort politisk udvalgs puslespil er på plads

28. november 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Michael Kjær

Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Slesvigsk Parti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten står nu samlet bag en bred konstitueringsaftale for byrådsperioden 2026-2029. Aftalen blev præsenteret fredag eftermiddag på rådhuset, hvor det samtidig blev slået fast, at Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne står uden for aftalen med i alt fem mandater.

Den kommende politiske ledelse er også på plads. Erik Lauritzen fortsætter som borgmester, Jimmy Simonsen fra Venstre bliver første viceborgmester, og Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti indtager posten som anden viceborgmester.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aftalen indeholder samtidig en ændring af udvalgsstrukturen, hvor flere udvalg får nye navne, nyt ansvar – og i nogle tilfælde bliver lagt sammen eller helt nyoprettet.

Økonomiudvalget skifter navn til Økonomi- og Strategiudvalget og får 11 medlemmer. Her tager Socialdemokratiet formandsposten, mens Venstre får næstformandsposten.

Det tidligere Børne- og Uddannelsesudvalg bliver til Børn-, Skole- og Familieudvalget. Udvalget kommer til at bestå af syv medlemmer, hvor Socialdemokratiet får formandsposten og SF næstformandsposten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Social-, Senior- og Handicapudvalget fortsætter som hidtil med syv medlemmer, hvor Dansk Folkeparti fastholder formandsposten, mens Venstre sætter sig på næstformandsposten.

Et af de nye udvalg bliver Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, der får fem medlemmer. Udvalget samler det tidligere Udvalg for Erhverv og Grøn Vækst med Arbejdsmarkedsudvalget. Her får Venstre formandsposten, mens Socialdemokratiet tager næstformandsposten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sundhedsudvalget får nyt navn og bliver til Sundheds-, Unge- og Forebyggelsesudvalget. Udvalget får fem medlemmer, og Socialdemokratiet besætter både formands- og næstformandsposten.

Slesvigsk Parti får formandsposten i Byudviklings-, Landdistrikts- og Infrastrukturudvalget, der får syv medlemmer, mens Dansk Folkeparti får næstformandsposten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et helt nyt Idræts- og Fritidsudvalg ser også dagens lys. Det kommer til at bestå af fem medlemmer, hvor Socialdemokratiet sætter sig i formandsstolen, og Venstre tager næstformandsposten.

Kultur-, Handels- og Turismeudvalget får også fem medlemmer, og her bliver Venstre formandsparti, mens Socialdemokratiet bliver næstformandsparti.

Artiklen fortsætter under annoncen

Natur-, Klima- og Miljøudvalget får Enhedslisten som formandsparti, mens SF overtager næstformandsposten. Udvalget kommer til at bestå af syv medlemmer.

Derudover udpeges to medlemmer til Børn- og Ungeudvalget, og begge poster går til Socialdemokratiet.

Også de politiske bestyrelsesposter bliver fordelt, og her fortsætter Venstre som formandsparti, mens Socialdemokratiet igen tager næstformandsposten.

21. juli 2026 112, Sønderborg

34-årig kvinde overfaldet på Bilka-parkeringsplads

21. juli 2026 112

En 34-årig kvinde blev søndag eftermiddag udsat for et tilsyneladende helt umotiveret overfald på den nordlige parkeringsplads ved Bilka. Nu håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at vidner kan hjælpe med at identificere gerningsmanden. Politiet modtog anmeldelsen mandag klokken 11:58, men selve episoden fandt altså sted søndag den 19. juli omkring klokken 16:00. Ifølge politikommissær Grethe […]

Læs mere...