Sådan bliver arbejdsopgaverne for Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget de næste fire år

Opgaverne for Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget

Opgaverne for Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget

28. november 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Partierne er enige om at styrke sammenhængskraften på tværs af landdistrikter, mellemstore byer og Sønderborg by. Der nedsættes et udvalg med særskilt fokus på at skabe fremdrift i den lokale byudvikling og landdistrikter samt mobilitet og infrastruktur.

Sønderborg Kommune skal bidrage til at sikre at lokale frivillige kræfter understøttes og oplever et godt, konstruktivt og effektivt samarbejde med den kommunale forvaltning og politiske niveau om implementeringen af masterplaner og bystrategier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der skal udarbejdes en model for samarbejdet, som sikrer bred inddragelse af foreninger, borgere, erhvervsliv og øvrige lokale aktører og som skaber bedre muligheder for at udnytte synergier på tværs af byerne.

Bykoordinatoren forankres under udvalget og skal sikre synergi og samarbejde med den eksisterende landdistriktskoordinator.

Partierne er enige om at bevare Landdistriktsudvalget som et §17.4 udvalg, som fremadrettet forankres under det stående Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalg for at sikre tættere samarbejde, vidensudveksling og sammenhæng i indsatser. Udvalget består af én politiker mindre end ildsjælene. Formanden for Byudvikling-, Landdistrikter og Infrastrukturudvalget, er født formand for §17.4 udvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Partierne er enige om at styrke vedligeholdelsen på de kommunale bygninger. Modellen for bygningsdrift under Service og Ejendomme skal gennemgås for at sikre at der er de nødvendige midler til løbende at udbedre fejl og mangler.

Udvalget skal sikre fremdrift i lokalplanlægningen for nye boligområder i hele kommunen, med fokus på boliger til alle livets faser. Der skal være et generelt fokus på tilgængelighed i byplanlægningen, herunder ved byggerier og anlægsarbejder i det offentlige rum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrumsudviklingen skal ske med fokus på grønne områder, sundhedsfremme og attraktive opholds-og legeområder. Parterne er desuden enige om, at der skal udarbejdes en udviklingsplan for at omdanne Rønhave Plads og Bryggertorvet i Sønderborg til et aktivt byrum med henblik på udmøntning inden valgperiodens udløb.

Partierne vil blandt andet med Arkitektur- og bevaringspolitikken koble kommunens historie og arkitektur med, at borgerne får mere kendskab til værdifulde kulturmiljøer og fælles kulturarv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udvalget for 7 medlemmer og Slesvigsk Parti får formandsposten mens Dansk Folkeparti får næstformandsposten.

24. juni 2026 Uddannelse, Sønderborg

Studenterne satte farve på Alspigen

24. juni 2026 Uddannelse

Røde og blå huer fylder gadebilledet foran rådhuset i Sønderborg, hvor årets studenter samles ved Alspigen. Her markerer den traditionsrige dans, at eksamenerne er overstået, og at studentertiden for alvor er begyndt, mens familie, venner og forbipasserende følger med rundt om springvandet. For studenterne fra Sønderborgs ungdomsuddannelser er det et øjeblik, hvor lettelsen kan mærkes, […]

Læs mere...