Weekendens oplevelser i Sønderborg med musik og vinteraktiviteter

Fra klassisk musik til maskefest og kælketræk.

Fra klassisk musik til maskefest og kælketræk.

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Der er lagt op til en weekend med både musik, vinteraktiviteter og traditioner i Sønderborg og omegn, selvom vejret kan virke lidt trist og gråt.

Fredag den 9. januar 2026
Fredag aften spiller musikeren Matias koncert med indie folk og sange fra debutalbummet ‘morning star’. Koncerten bliver beskrevet som en blanding af stille passager og mere energiske numre med omkvæd, der er til at synge med på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lørdag den 10. januar 2026
Kværs Hallen forvandlet til hoppeland med hoppeborge og fri leg, hvor børnene kan få brugt energi, og de voksne kan være med på sidelinjen. Der er gratis adgang for voksne samt børn under 1 år.

Equifree Rideskole inviterer børnefamilier til en formiddag med kælketræk, hvor en hest trækker børn på kælk på rideskolens område i Rinkenæs. Her er det de samme hestekræfter, der normalt bruges i stalden og på banen, som i stedet bliver brugt til at give børnene en tur gennem sneen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om eftermiddagen er der ‘Nytårs Solisterier‘ med Tuva Semmingsen, Joachim Knop og pianist Jakob Beck. Programmet spænder fra klassiske rødder til musicals, viser og velkendte favoritter.

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til Nytårsgalla med Henrik Schaefer som dirigent, Peter Lodahl som vært og tenor og Lydia Hoen Tjore som sopran. Koncerten er bygget op om opera og operette i wienertraditionen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lørdag aften inviterer Notmark Bylaug til Helligtrekonger med udklædning og besøg hos de husstande, der har lys ved døren. Aftenen slutter på Notmark Gl. Skole med maskefald og kåring af bedst udklædte.

Søndag den 11. januar 2026
Søndag eftermiddag kommer Børste til Sønderborg med ‘Børste og Sangkassen’, som er et Minisjang show for de mindste med sang og bevægelse. Showet er for børn på 2 til 4 år, og efter forestillingen er der mulighed for at sige hej til Børste.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uanset om weekenden skal bruges på koncert, klassisk musik, en tur i hoppeland eller en vinteroplevelse i børnehøjde, er der flere muligheder at vælge imellem i Sønderborg og omegn. Husk også at kigge forbi ‘DET SKER‘, hvor der løbende bliver opdateret med nye arrangementer. Med det ønsker redaktionen god weekend.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...