Nu er datoen afsløret for Hugo A fejring i Sønderborg

Sønderborg hylder Hugo A med officiel fejring

Arkivfoto: Michael Kjær

Sønderborg hylder Hugo A med officiel fejring

Arkivfoto: Michael Kjær

1. maj 2026 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg gør sig klar til fest og hyldest af byens helt store musikalske stjerne, Hugo A, der vandt X Factor 2026. SønderborgNYT kan fredag afsløre, at fejringen finder sted lørdag den 30. maj. Det fortæller hans far, Wilson Almeida, da SønderborgNYT spørger ind til, om han ved, hvornår der sker en fejring.

Præcis hvordan fejringen kommer til at foregå, samt hvor og hvornår på dagen den finder sted, er fortsat ikke offentliggjort.

Det er i dag præcis tre uger siden, at Hugo A sang sig hele vejen til tops i X Factor og satte Sønderborg på landkortet med en flot præstation.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men nu er der endelig nyt om fejringen, og fra Sønderborg Kommune har Casper Rasmussen, chef for Kultur, Idræt og Fritid, tidligere bekræftet over for SønderborgNYT, at der kommer en officiel fejring:

“Der kommer en fejring af Hugo, men vi har en del detaljer, der skal falde på plads for at skabe et godt event. Lige så snart de er på plads, så melder vi ud så hurtigt som muligt”, udtalte han i sidste uge til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dermed er det nu slået fast, at Sønderborg ikke lader triumfen gå ubemærket hen, og lørdag den 30. maj 2026 bliver en dag, hvor byen samles om musikken, fællesskabet og en helt særlig historie om talent, vilje og gennembrud – og så selvfølgelig Hugo A.

23. juni 2026 112, Sønderborg

Kvinde sprang fra Alssundbroen og udløste stor redningsaktion

23. juni 2026 112

En kvinde sprang tirsdag aften fra Alssundbroen, og det udløste en stor redningsaktion med både brandvæsen, redningsfolk og ambulance til stedet. Alarmen indløb klokken 22:04, oplyser vagthavende hos Syd- og Sønderjyllands Politi. ”Jeg kan bekræfte, at der er en kvinde, der er hoppet fra broen. Hun er i live, men hvad hendes tilstand er lige […]

Læs mere...