Bitten & Mads Clausens Fond bidrager med 5,5 millioner til nyt sundhedshus

Visualisering af det kommende sundhedshus i Augustenborg

Illustration: Arkitekterne Blaavand & Hansson

Visualisering af det kommende sundhedshus i Augustenborg

Illustration: Arkitekterne Blaavand & Hansson

23. juni 2026 Augustenborg Skrevet af: Michael Kjær

Bitten & Mads Clausens Fond har valgt at støtte en omfattende energirenovering af det tidligere rådhus på Louisa Augustas Plads med 5,5 millioner kroner. Dermed kommer planerne om at omdanne den markante bygning fra 1970’erne til et moderne og fremtidssikret sundhedshus i Augustenborg et stort skridt nærmere virkeligheden.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Realdania By & Byg, Sønderborg Kommune og Bitten & Mads Clausens Fond. Målet er at skabe et sundhedshus, der samler flere sundhedsfaglige funktioner under ét tag og samtidig giver nyt liv til en eksisterende bygning midt i Augustenborgs historiske bymiljø.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fondens donation skal sikre, at bygningen kan leve op til fremtidens energikrav. Samtidig er ambitionen at bevare og genanvende så meget som muligt af den eksisterende bygningsmasse. Derfor bliver der arbejdet med materialer, teknologier og løsninger, der understøtter både energieffektivitet og lang holdbarhed. Det oplyser Bitten & Mads Clausens Fond.

Projektet får også en særlig arkitektonisk dimension. Det tidligere rådhus ligger centralt placeret i det historiske kulturmiljø i Augustenborg, som indgår i arbejdet med en kommende ansøgning om optagelse på UNESCOs verdensarvsliste. Derfor skal bygningen tilpasses omgivelserne, så den både respekterer områdets kulturhistoriske værdier og samtidig opfylder nutidens krav til funktionalitet og bæredygtighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når ombygningen er færdig, skal sundhedshuset skabe moderne og trygge rammer for patienter, pårørende og medarbejdere. Visionen er et hus, hvor forskellige faggrupper kan arbejde tættere sammen, og hvor borgerne får lettere adgang til sundhedstilbud.

Hos Sønderborg Kommune vækker fondens støtte stor glæde.

“Vi er meget taknemmelige for, at Bitten & Mads Clausens Fond har valgt at støtte renoveringen af det gamle rådhus i Augustenborg. Vi ser et stort potentiale i at samle sundhedstilbuddene ét sted. Det styrker samarbejdet på tværs og gør det lettere for borgerne at få den rette hjælp. Med støtten fra fonden får vi endnu bedre muligheder for at skabe et sundhedshus i Augustenborg, hvor borgerne kan mødes i moderne og trygge rammer”, siger socialdemokratiets Didde Lauritzen, der er formand for Sundheds-, Unge- og Forebyggelsesudvalget, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også formanden for Byudviklings-, Landdistrikts- og Infrastrukturudvalget ser store perspektiver i projektet.

“Samtidig er det en stor styrke, at vi kan bevare og give nyt liv til en bygning. Med projektet bliver det gamle rådhus i Augustenborg en del af en bæredygtig transformation, hvor eksisterende bygningsmasse genanvendes, og der arbejdes med løsninger, der sikrer en robust og fremtidssikret drift”, siger Slesvigsk Partis Kirsten Bachmann.

Renoveringen af det tidligere rådhus er en del af den udvikling, som Augustenborg gennemgår i disse år. Her arbejdes der målrettet med at bevare byens kulturarv og samtidig tilpasse den til fremtidens behov.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ambitionen er både at styrke Augustenborgs historiske identitet og gøre byen endnu mere attraktiv og bæredygtig – blandt andet med ønsket om en fremtidig optagelse på UNESCOs verdensarvsliste.

23. juni 2026 Augustenborg, Samfund

Bitten & Mads Clausens Fond bidrager med 5,5 millioner til nyt sundhedshus

23. juni 2026 Augustenborg

Bitten & Mads Clausens Fond har valgt at støtte en omfattende energirenovering af det tidligere rådhus på Louisa Augustas Plads med 5,5 millioner kroner. Dermed kommer planerne om at omdanne den markante bygning fra 1970’erne til et moderne og fremtidssikret sundhedshus i Augustenborg et stort skridt nærmere virkeligheden. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Realdania […]

Læs mere...