Nattens strømsvigt satte kommunens krisestab i alarmberedskab

Da strømmen forsvandt rykkede krisestaben ud

Arkivfoto: Roberts Osis

Da strømmen forsvandt rykkede krisestaben ud

Arkivfoto: Roberts Osis

27. juni 2026 112 Skrevet af: Michael Kjær

Da store dele af Sønderborg-området natten til lørdag blev ramt af et omfattende strømnedbrud, blev dele af kommunens krisestab aktiveret for at sikre, at særligt sårbare borgere fortsat kunne få den nødvendige hjælp.

Strømafbrydelsen begyndte omkring klokken 23:30 fredag aften. Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi skyldtes nedbruddet en brand i en transformatorstation på Flensborgvej i Aabenraa. Branden betød, at strømmen forsvandt flere steder i Sønderborg Kommune på både Als og Jyllandssiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Sønderborg Rådhus blev situationen hurtigt taget alvorligt. På baggrund af risikoen for påvirkning af det kommunale serviceniveau blev områderne Omsorg og Udvikling samt Børn, Uddannelse og Sundhed indkaldt som en del af krisestaben.

Der var især fokus på plejehjem, botilbud og borgere med respirator. Samtidig blev der indsat ekstra mandskab til både vagtcentralen og det operative brandberedskab.

Strømnedbruddet ramte også kommunens egen vagtcentral, hvor der hurtigt blev etableret nødstrøm, og nødvendige systemer og programmer blev genstartet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kort efter midnat oplyste politiet, at strømmen var vendt tilbage i Sønderborg By, mens forsyningsselskabet arbejdede videre med at genetablere forsyningen i de øvrige områder. Omkring klokken 02:00 var strømmen tilbage i hele området, hvorefter krisestaben blev opløst.

Den indledende efterforskning viste senere, at branden skyldtes en overophedet kobling i forbindelse med det varme vejr.

Strømafbrydelsen medførte samtidig en række fejlmeldinger fra automatiske brandalarmer i både private og offentlige bygninger samt fra tyverialarmer i kommunale bygninger. Disse hændelser er blevet håndteret og bliver fulgt op.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune oplyser desuden, at man i de kommende dage vil have ekstra opmærksomhed på, om anlæg, installationer eller tekniske systemer fortsat kan være påvirket af nattens strømnedbrud.

Oplever borgere problemer med kommunale installationer som følge af strømafbrydelsen, kan Sønderborg Kommunes vagtcentral kontaktes på telefon 88 72 41 10 eller via e-mail på [email protected].

27. juni 2026 112, Samfund, Sønderborg

Nattens strømsvigt satte kommunens krisestab i alarmberedskab

27. juni 2026 112

Da store dele af Sønderborg-området natten til lørdag blev ramt af et omfattende strømnedbrud, blev dele af kommunens krisestab aktiveret for at sikre, at særligt sårbare borgere fortsat kunne få den nødvendige hjælp. Strømafbrydelsen begyndte omkring klokken 23:30 fredag aften. Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi skyldtes nedbruddet en brand i en transformatorstation på Flensborgvej i […]

Læs mere...