Als Revyen – lokal og glimrende underholdning

10. marts 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I Als Revyen har de bemærket er Alspigen ikke står på sin plads på Rådhustorvet i Sønderborg – og de mener, det skyldes hun er syg.

“Hun er forkalket, men skal være frisk tilbage på sin plads inden Touren”.

Og der er rigtigt meget, der skal stråle, når det store cykelløb kommer. Gaderne i Sønderborg skal fejes, der skal være flotte cykelstier og Havnepromenaden skal se fantastisk ud.

“Og nu er vi bare to mand fra Vej & Park, der skal holde de steder, som ikke bliver en del af Tour de France”, sagde to medarbejdere og sang en munter sang om, hvor det er henne – nemlig de steder, hvor der heller ikke kommer turister.

Artiklen fortsætter under annoncen

Als Revyen, Det’ først vores Tour’, har flere numre, der handler om Tour de France – og den har meget mere end det. Her i ProjectZero-kommunen er klima virkeligt vigtigt.

“Jeg har fået aflivet min hund og hamsteren, fordi de belastede klimaet – og det sparede CO2 nok til, at jeg kan flyve på ferie”.

Nogle af numrene er skrevet af elever fra Statsskolen – og 2. w står bag et, hvor en muslimsk pige kommer hjem til forældrene og fortæller, hun har fundet en kæreste. Det synes forældrene er skønt – indtil de hører, at kæresten hverken er dansk eller muslim. Og det bliver værre endnu.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det var rigtigt sjovt at få udfordringen og skulle finde på et revynummer”, siger Tabia fra Statsskolen, der så generalprøven sammen med de andre tesktforfattere fra skolen. Klassekammeraten Erza fortæller, at det er spændende at se, hvad revyfolkene får ud af teksten.

Hvis du vil opleve, hvordan der kan laves sjov med noget af alt det, der er og sker i Sønderborg, så køb en billet til Als Revyen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har skrevet til Mette, at vi skal ikke have flere nedlukninger, fordi det vil påvirke befolkningtallet i København. Vi skal huske, at det især er sønderjyder, som flytter til København. Og når der så ikke kan holdes ringriderfest, så mødes mænd og kvinder ikke – og så kommer der færre børn, som senere kan flytte til København”.

Og når revyen slutter, kan publikum på bedste kønsneutrale måde gå hen til hen og spørge om hen vil med hen til hen.

Du kan SE BILLEDER HER .

Artiklen fortsætter under annoncen

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...