Beka Auto bliver til CarPeople Sønderborg

Beka Auto. Pressefoto
Beka Auto. Pressefoto
26. juni 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Beka Auto har været i Sønderborg i flere end 25 år, og selvom adressen er skiftet et par gange, er Beka Auto nu havnet, hvor de hører til – og det gælder også i forhold til det nye kædesamarbejde med CarPeople, forklarer medejer af Beka Auto i Sønderborg Anders Sørensen.

”Vi betragter os selv som et mærke i sig selv, fordi vi har været så mange år i gamet og er velkendte især i lokalområdet. Vi har allerede vores eget kvalitetsstempel. Når vi teamer op med en kæde, er det bestemt ikke tilfældigt, at det er blevet CarPeople. De følger med udviklingen og giver os de bedste muligheder – derunder også muligheden for at beholde vores selvstændige tankegang, og det er enormt vigtigt”, siger Anders Sørensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Virksomheden flyttede til sin nuværende lokation i 2018 og fik i den ombæring kraftigt udvidet antallet af biler på de 3800 tilgængelige nye kvadratmeter, de selv fik bygget på Elholm 23.

Klar til nyt samarbejde

Efter små ti år med Bosch Car Service blev det tid til et nyt samarbejde for Beka Auto, der gennem årene har fået et stort salg også på den anden side af kommune- og regionsgrænsen.

”Med det nye samarbejde bliver vi styrket på værkstedsdelen, og det har stor betydning for os, fordi en stor del af vores salg går ud over regionens grænser. Vores kunder kan nu få samme gode serviceaftaler i hele landet”, siger Anders Sørensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos CarPeople, der er kendt for kvalitetsservice bredt over hele landet, ønsker man at vokse som kæde, men det skal være med de rigtige samarbejdspartnere.

”Beka Auto går i særlig grad op i kvalitet og kundefokus, og det er også noget, vi vægter højt i CarPeople, derfor arbejder vi med de forhandlere og værksteder, som vi deler værdisæt med. Det handler også om omstillingsparathed, som især i disse år er vigtige i autobranchen”, siger Finn Overgaard Thomsen, der er kædechef i CarPeople.

Artiklen fortsætter under annoncen

Måler i kunder og ikke i kroner og øre

Beka Autos største forretning ligger i salget, og sådan vil det sandsynligvis også se ud efter samarbejdet er trådt i kraft og har styrket værkstedet. Men væksten bliver gjort anderledes op efter corona, krig og krise.

”Det er væsentligt sværere at holde samme omsætning grundet disruptionen i branchen generelt. Derfor måler vi på antal kunder i stedet for i kroner og øre. Med den udvikling, vi allerede har i gang, vil vækstraten fortsætte i samme tempo. Vi kan godt udvikle kundemassen selv, det er alt det, der ligger bagved, vi gerne vil have med gennem CarPeople”, siger Anders Sørensen.

2. maj 2024 Sport, Sønderborg

Kommunen bakker op om skateboard-landskamp

2. maj 2024 Sport

Skateboardlandsholdene fra Danmark og Tyskland mødes til november til den første landskamp for skateboard på dansk jord. Det kommer til at foregå i Sønderborg Skatepark på Ringriderpladsen. Formålet med arrangementet er at lave et familievenligt event, hvor sporten, skateboarding, vises frem. Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab har godkendt at støtte arrangementet med 36.500 kr. […]

Læs mere...