Debatindlæg: Kan Socialdemokratiet og Venstre blive enige om et langsigtet mål for folkeskolen

4. juli 2020 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Anders Stubkjær, Radikale Venstre, skriver:

Tage Petersen fra Venstre skriver i et svar på mit læserbrev ’Lånegaranti til privat skole ikke er en kommunal opgave’, at Venstre heller ikke ser det som en kommunal opgave at give lånegaranti til en privat skole. Så vidt, så godt. Det overraskende er, at Venstre, ifølge Tage Petersen, så alligevel stiller sig positivt overfor at yde lånegaranti til private skoler i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I kølvandet af Tage Petersens udmelding, meddeler borgmester Erik Lauritzen, at Socialdemokratiet ikke vil stemme for en lånegaranti, fordi det er ”…forkert at bakke op om en kapacitetsudvidelse i en privat skolevirksomhed, der leverer en tilsvarende ydelse som de kommunale skoler…”.

Det kritiserer Venstres Peter Hansen efterfølgende i SønderborgNYT for at være”…ren ideologi.” Det sidste må vel betyde, at Venstre ikke går ind for ideologi? Det er i hvert fald svært at se en præcis liberal vinkel i Venstres udmeldinger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som socialliberal går jeg ind for, at folk selv kan vælge. Fri- og privatskoler tiltrækker elever, fordi de har en særlig profil. Det er fint og skaber forskellighed, men de skoler må så i videst muligt omfang fungere på liberale principper. Hvis forældre ønsker at vælge andet end folkeskolen, må det være deres egen økonomiske investering.

Som jeg læser det, så vil Socialdemokratiet og Venstre, lige som Radikale Venstre, gerne støtte folkeskolen. Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Venstre er, så vidt jeg kan se, også enige om, at det at yde lånegaranti til private skoler ikke er en kommunal opgave. Venstre vil dog gerne lidt alligevel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi bliver nødt til at se på den aktuelle situation.

Der er en tydelig tendens til at forældre vælger privat- og friskoler i stedet for folkeskolen i Sønderborg kommune. Det er en tendens, som de siddende politikere ikke har været i stand til at stoppe. Private skoler udhuler dermed tilgangen til kommunens folkeskoler.

At støtte private skoler fra kommunal hånd vil være et unødigt selvmål.

Er der et langsigtet mål for folkeskolen i Sønderborg kommune, som Venstre og Socialdemokratiet faktisk kan støtte?

6. december 2024 Gråsten, Samfund

Stærkt trafikeret bro totalspærres

6. december 2024 Gråsten

På grund af vedligeholdelsesarbejde i klapkældrene, hvor broklapperne skal stå åbne, er Egernsundbroen totalafspærret om natten i følgende tidsrum: Natten mellem mandag den 9. december kl. 22:00 til tirsdag den 10. december kl. 05:00 Natten mellem tirsdag den 10. december kl. 22:00 til onsdag den 11. december kl. 05:00 Natten mellem onsdag den 11. december […]

Læs mere...