Forældre og personale på den tyske skole og børnehave Lunden kæmper for deres skoles overlevelse, efter at Deutscher Schul- und Sprachverein (DSSV) har regnet sig frem til, at der ikke er penge i kassen til den nødvendige vedligeholdelse af Lundens bygning, som SønderborgNYT skrev fredag.
Den mangeårige formand, Welm Friedrichsen, er nu trådt tilbage i protest mod lukningsplanerne og advarer nu mod at lade en vigtig del af det tyske mindretals fødekæde forsvinde fra Nordals.
”Efter 15½ år som formand for Deutscher Schul- und Sprachverein havde jeg planlagt at stoppe ved det ordinære valg i april næste år, men da jeg ikke kan stå inde for den foreslåede lukning af skolen i Lunden, valgte jeg at stoppe nu. For mig er det hjerteblod”, fortæller den afgåede formand for den tyske skoleforening, Welm Friedrichsen, Brandsbøl.
Han har selv været formand for skolebestyrelsen, og han bor tæt på den lukningstruede tyske skole. Alle hans tre børn har gået der, ligesom hans hustru har været lærer og i perioder også skoleleder.
Da det kom på tale at lukke den tyske skole på Nordals på grund af dårlig økonomi og lave børnetal i forhold til andre skoler, var det ikke noget, han kunne lægge navn til, fortæller han til SønderborgNYT.
”I sin tid før kommunesammenlægningen var der udsigt til, at Nordborg Kommune ville trække sit tilskud til skole og børnehave på grund af dalende børnetal, men dengang valgte vi at køre videre under én leder for skole og børnehave. Det har virket fint”, siger Welm Friedrichsen.
DSSV har nu løsnet det formaliserede samarbejde, så børnehaven er tættere bundet til den tyske børnehave i Sønderborg.
”Børnehaven her er godt besøgt, men mange børn fortsætter ikke i skole i Lunden. Det er lidt synd. Der skal gerne være en rød tråd i forløbet, så tyske børnehavebørn går videre i tysk skole og måske også i tysk gymnasium. Jeg tror godt, skolen i Lunden kan have en fremtid med den opbakning, der er nu”, mener Welm Friedrichsen, der vil være meget ked af at se den tyske skole i Lunden blive lukket.
Mindretallene må ikke udøve sindelagskontrol af, om man er tysk eller dansk, men vælger forældre institution udelukkende efter praktiske behov, kan det ende galt, for så stopper fødekæden i mindretallets institutioner.
Der har været kritik af, at det ikke er folk fra det tyske mindretal, der bruger institutionerne i Lunden, men det kan ikke umiddelbart kontrolleres eller dokumenteres.
”De tyske skoler formidler både dansk sprog og kultur. Der er ingen barrierer mellem dansk og tysk som i efterkrigstiden. Den udvikling er jeg meget glad for”, siger Welm Friedrichsen.
Bliver skole og børnehave lukket i Lunden, er der 22–24 kilometer til Sønderborg. De fleste forældre arbejder på Nordals og vil måske finde andre institutioner til deres børn på de kanter, da forskellen mellem dansk og tysk ikke er så stor, at det er udelukket at sende børnene i dansk folkeskole eller private institutioner.
”Vi har brugt to års anlægsmidler i den tyske skoleforening til opførelsen af børnehave og vuggestue i Alnor, hvor børnetallene er i fremgang. Det er ikke kun hos flertallet, men også i mindretallet, at udviklingen går i retning af, at folk søger fra land mod by”, siger generalsekretær i Bund deutscher Nordschleswiger og direktør i DSSV, Uwe Jessen, om udviklingen i søgningen til tyske institutioner.
Fremgangsmåden, hvor DSSV har regnet på tallene og indstillet to skoler og børnehaver i Lunden og Ravsted til lukning, er også stødt på kritik inden for det tyske mindretal og den skrantende økonomi, ikke mindst på skoleområdet, har ført til en del rokeringer på ledende poster inden for mindretallet.
Ud over Welm Friedrichsen har også skoledirektør Lasse Tästesen forladt sin post efter mindre end et halvt år. Han blev ellers hentet ind i en nyoprettet stilling fra et arbejde i det private erhvervsliv.
Hans stol er nu overtaget af generalsekretæren i det tyske mindretals hovedorganisation, Bund deutscher Nordschleswiger, Uwe Jessen, foreløbigt til og med 2026. Gymnasielærer Kerstin Jürgensen er ny formand for DSSV.
