Frode Sørensen svarer igen på kritisk læserindlæg

27. oktober 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler

Teknik- og Miljøudvalgsformand Frode Sørensen, skriver:

Indtil torsdag troede jeg at min tidligere mangeårige kollega i Ringriderfestens Pressekomité Jens Michael Damm og jeg havde et udmærket forhold til hinanden.

Jeg er glad for at Jens Michael Damm i sit skriveri roser borgmesteren og mindst to udvalgsformænd for deres indsats, men så stopper festen.

På en direkte forespørgsel torsdag formiddag gav Jens Michael Damm to eksempler på mine fejl. Klipningen af en privat hæk og overskridelsen af budget på Parkeringshuset på Byens Havn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Begge forhold er beklagelige og jeg skal ikke komme med forklaringer om det modsatte.

Den 3. oktober 2017 var jeg inviteret til et møde i Alssundgruppen om lokalplanen for Nordvesthavnsvej.

Mødet, hvor der deltog seks personer inklusiv Jens Michael Damm og hans hustru, foregik i en meget fordragelig tone, og resulterede i, at Teknik og Miljøudvalget den 10. oktober udsatte at sende lokalplanen i høring før Forvaltningen havde afdækket nogle forhold med bl.a. højde og udsigt.

Formålet med lokalplanen er at lave det sidste stykke af Alssundstien fra ”Forkanten” og under Alssundbroen, hertil kommer så mulighederne for byggeri.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg troede egentlig at Jens Michael Damms verbale angreb gjaldt denne lokalplan. Jeg er derfor glad for at talsmanden for Alssundgruppen uopfordret har taget afstand fra Jens Michael Damms læserindlæg og samtidig udtrykt tilfredshed med den igangværende dialog med Forvaltningen om visualiseringer af udsigten.

Den dialog vil fortsætte.

Næppe ret mange er uenige om at Teknik- og Miljøområdet suverænt er det område med flest enkeltsager og desværre sker der også fejl både i Forvaltningen og hos formanden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg vil dog ikke undlade at sige Jens Michael Damm tak for roserne for de mange afsluttede opgaver, vi i Teknik og Miljøudvalget er glade for at have gennemført.

Til sidst anbefaler Jens Michael Damm at droppe mig som medlem af Byrådet og det er en sag for kommunens vælgere, men uagtet resultatet har min kone sagt, hun dropper mig ikke.

Læs Jens Michael Damms indlæg HER

Artiklen fortsætter under annoncen

 

19. april 2024 112, Sønderborg

Politiet fandt flere kilo narko

19. april 2024 112

Torsdag ransagede politiet en lejlighed i Sønderborg by og de fandt flere kilo ulovlige stoffer. “Der var godt 2,8 kilo skunk og 1,5 kilo hash i lejligheden”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet. Det var et tip, som fik politiet til at komme. “Vi sigtede 29-årig kvinde fra Rødding og en jævnladrende mand, som ikke […]

Læs mere...