ipnordic – landets hurtigst voksende erhvervs-teleselskab

22. december 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Hvert år kårer Computerworld landets bedst vækstende it-virksomheder og erhvervsteleselskabet ipnordic fra Gråsten kan igen glæde sig over at være førende i kategorien for telefoni og internet.

Computerworlds it-komet-vækstanalyse er baseret på virksomhedernes seneste fire årsregnskaber, hvor ipnordic med en vækststigning på 41 procent i 2021 placerer sig på førstepladsen foran blandt andre Telenor og Unitel, skriver ipnordic i en pressemeddelelse.

Charles Ginnerskov, CEO hos ipnordic, fortæller til Computerworld, at en stor del af det seneste års vækst skyldes en stor kundevækst siden marts 2020, da Corona lukkede Danmark ned:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi oplevede straks, at der opstod et stigende behov for at kommunikere digitalt. Samtidig havde virksomhederne også brug for en større fleksibilitet i deres teleløsninger, fordi medarbejderne nu arbejdede fra forskellige, og ofte skiftende, arbejdsstationer – både på kontoret og hjemme i privaten”.

Det er, ifølge Charles Ginnerskov, blandt andet ipnordics forskellige løsninger til hjemmearbejdspladsen, hurtig kundeservice samt de mange muligheder for løbende tilpasning i teleopsætningen, der har betydet, at flere nye virksomheder har rettet henvendelse til det sønderjyske teleselskab:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Nogle kunder oplevede, at de havde svært ved at få fat på deres daværende teleleverandører – og det havde de ikke tid til at vente på. Hos ipnordic har vi altid haft stor fokus på god og hurtig support, hvor vi straks står til rådighed og løser kundens udfordring med det samme. Mange af vores kunders virksomheder har de seneste to år været under stor forandring og det er vores fornemste opgave, at sørge for, at de altid har en kommunikationsløsning, der stabilt følger med”.

Artiklen fortsætter under annoncen

I dag beskæftiger ipnordic ca. 90 ansatte i Gråsten og yderligere 25 ansatte på kontoret i København. I 2019 blev selskabet en del af det internationale telefællesskab Enreach, der leverer innovative og digitale kommunikationsløsninger til små og store virksomheder i hele Europa.

”Tak til vores kunder, som udfordrer os hver dag til fortsat at være de bedste i vores branche. En særlig tak til vores fantastiske team i Gråsten og København, som hver dag sætter kunden forrest og yder deres absolut bedste”, siger Charles Ginnerskov.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...