Jesper Koch fra Hotel Alsik er netop kåret som Kokkenes Kok

Jesper Koch. Pressefoto: Fonden Dansk Gastronomi
Jesper Koch. Pressefoto: Fonden Dansk Gastronomi
26. juni 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Hotel Alsiks gatronomiske chef, Jesper Koch, har gennem en lang årrække været med til at sætte Aarhus på det gastronomiske verdenskort. Både som ambassadør for den fineste gastronomi og som fortolker af gastronomien på et niveau, hvor de fleste danskere kan være med.

Begge dele er gjort på et tårnhøjt niveau, hvilket også ses på det nye projekt Alsik, der på kort tid har manifesteret sig som et af landets bedste spisesteder, skriver Fonden Dansk Gatronomi i sin  begrundelse for, at Jesper Koch i dag, lørdag, er kåret som Kokkenes Kok.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jesper Koch er samtidig manden, der får tid til at skrive bøger, inspirere flere til et sundere liv, arbejde med udvikling af bedre fødevarer, som ost og kød, på højeste niveau – og han optræder på tv som en fantastisk ambassadør for branchen.

Endelig er Jesper Kochs gode humør og smittende latter en væsentlig grund til, at han er så vellidt af kolleger og andre gode folk fra branchen – og til at han i år modtager prisen som Kokkenes Kok.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...