KV25: Jesper og Thomas giver dig en valgkamp, der passer perfekt til popcorn

Valgkamp med et twist - socialdemokrat og liberalist går sammen

Valgkamp med et twist - socialdemokrat og liberalist går sammen

20. august 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Michael Kjær

Op til kommunalvalget skal der mere end plakater med smilende kandidater til for at fange vælgernes opmærksomhed. Slesvigsk Parti har kastet sig ud i en valgsang, og nu melder ‘Jesper og Thomas i valgkamp’ sig på banen med en valg-videopodcast-serie. Her går en socialdemokrat og en liberalist sammen – ikke for at blive enige om alt, men for at vise, at politik kan handle om samtale i stedet for skyttegravskrig.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Politik er for vigtig til kun at være monologer. Alt for ofte oplever vi, at den politiske debat bliver til en skyttegravskrig, hvor fronterne er trukket skarpt op, og hvor fokus er på at vinde diskussionen i stedet for at løse problemerne. Vi mener, at Sønderborg fortjener noget bedre”, siger Jesper Kock fra Socialdemokratiet og Thomas Bjørn-Lüthi fra Liberal Alliance

Derfor har de valgt at føre valgkampen sammen, på trods af at de er politiske modstandere. De beskriver sig selv som initiativrige, kreative og nysgerrige, og peger på, at deres forskellighed kan være en styrke.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi vil bruge vores samarbejde til at udfordre os selv og hinanden, så vi sammen kan finde veje, vi ikke ville have set alene. Og så er vi også to mennesker, der brænder for vores kommune, og som tror på, at vi kan finde nye løsninger gennem dialog”.

For at vise, hvordan samarbejdet fungerer i praksis, lancerer de to politikere en valg-videopodcast-serie, hvor vælgerne får lov at komme med bag kulisserne i valgkampen.

”Her får vælgerne et ærligt indblik i møderne, debatterne, idéudviklingen og de spontane samtaler på gaden”, lover de to byrådskandidater.

Artiklen fortsætter under annoncen

Initiativet er også et opgør med den hårde tone, der præger politik – især på sociale medier. De ønsker at vise, at det ikke behøver at være sådan, og at man sagtens kan være politisk uenig og samtidig have respekt for hinanden – og endda finde fælles løsninger.

Jesper Kock og Thomas Bjørn-Lüthi håber, at deres samarbejde kan inspirere andre til at søge dialog frem for konfrontation.

”Vi tror på, at politik fungerer bedst, når vi taler med hinanden – ikke bare til hinanden”, siger Thomas Bjørn-Lüthi og Jesper Kock, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi holder os fra anmeldelser og stjerneuddelinger, men efter at have set premiereafsnittet må vi på SønderborgNYT indrømme, at Jesper og Thomas gør sig bedre på skærmen end på en lygtepæl.

Første afsnit af deres videopodcast-serie kan ses på YouTube her.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...