Kommunens psykiske arbejdsmiljø er blevet tjekket

16. maj 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

90 procent af medarbejderne i Sønderborg Kommune svarede, da de i marts fik et spørgeskema om det psykiske arbejdsmiljø. Med den høje svarprocent har de givet deres ledere og sig selv et godt grundlag for en proces, hvor der tages hånd om psykiske belastninger.

Trivselsundersøgelsen er udført af et eksternt firma, Interresearch A/S, som i marts sendte et spørgeskema med omkring 100 spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø til alle 5345 medarbejdere. 4838 svarede. Foreløbig foreligger nu en overordnet rapport, som direktionen i Sønderborg Kommune netop er præsenteret for. Den 19. maj får samtlige ledere en rapport med resultatet for deres egen afdeling/institution. Det er herefter op til lederne – sammen med arbejdsmiljøgruppen – at handle på de lokale resultater: Gøre mere af det, der er godt, og håndtere og forebygge de psykiske belastninger, rapporten måtte pege på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den overordnede rapport tegner et billede af en organisation, som trives. Langt de fleste konklusioner er grønne i et skema, hvor lyse- og mørkegrøn kortlægges som hhv. “godt” og “helt i top”. Det gælder for eksempel vilje til at yde en ekstra indsats, til samarbejde, til påskønnelse af kollegerne og til at tage ansvar.

”Vi ligger klart over landsgennemsnittet for den slags undersøgelser, og samtidig ligger vi bedre på stort set alle parametre i forhold til den tilsvarende undersøgelse i Sønderborg Kommune i 2014. Jeg synes fx, det er godt at se, at der er overvejende høj tilfredshed med forholdene i egne teams, forholdet til nærmeste leder samt mening og kvalitet i arbejdet”, siger kommunaldirektørTim Hansen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

7 ud af 10 ikke i risiko for stress

70 procent af medarbejderne befinder sig uden for stress-segmentet, mens 15 procent ifølge undersøgelsen er i risiko for at blive ramt af stress på grund af manglende match mellem krav og kontrol. Kontrol defineres i den forbindelse som indflydelse og udviklingsmuligheder.

I samme forbindelse er det eneste spørgsmål, der i undersøgelsen boner ud med et rødt resultat, dette:

Er der for tit for travlt?

”Jeg synes, vi overordnet kan være tilfredse med, at rapporten tegner billedet af en organisation, hvor medarbejderne er engagerede, bidrager og løber stærkt. Men der er udfordringer nogle steder, for det er vigtigt, at man som medarbejder oplever, at høje krav følges op af tillid, anerkendelse og udviklingsmuligheder. Nu har vi et grundlag, og så skal lederne i afdelingerne i gang med at håndtere og forebygge dér, hvor der er behov for det. Men vi skal også huske at se på, hvad det er, vi gør godt – og gøre mere af dét, siger kommunaldirektøren.

24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...