Læserindlæg: Undskyld, jeg er tilflytter – og den forkerte slags

Arkivfoto

Arkivfoto

15. oktober 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Søren Østergaard, Nordborg, skriver:

Læserindlæg: Undskyld I Konservative

Læste forleden Det Konservative Folkepartis spidskandidat Jesper Højmark Esbensens læserindlæg om tilflyttere. Og ja, jeg fik kaffen i den gale hals. Det var jo mig (med mange flere) der blev omtalt. Hvad nu ?

Jeg er er tilflytter. Så langt, måske så godt. Men ak, den forkerte slags. Undskyld I Konservative.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg bor jo i boligforening. Det har jeg altid gjort, fordi det har givet mig en frihed i boligvalg. Det kan jeg nu godt se er forkert. Undskyld I Konservative

Men det bliver værre. Jeg er også pensioneret. Undskyld I Konservative.

Jeg flyttede herned med min kone da hun ville hjem fra hovedstaden. Jeg havde et rigtig godt indtryk af Sønderborg og landsdelen fra min tid på kasernen i 1975, så valget var nemt.

Dette skete 7 år før jeg skulle pensioneres, men jeg kan nu indse jeg har gjort noget forkert. Undskyld I Konservative.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg prøver at være en del af lokalsamfundet og frivilligheden for ligesom at råde bod på den belastning Konservative mener jeg er. Håber dog at både jeg og min kone måske kan få lov at blive.

Et rystende syn på samfundet Konservative lægger for dagen, og jeg kan kun ønske god bedring.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...