Mens krigen raser i Ukraine gør Jobcentret en indsats for at få flygtninge i arbejde

Appel til virksomhederne om at tilbyde ukrainske flygtning et job
Appel til virksomhederne om at tilbyde ukrainske flygtning et job
22. maj 2024 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Kommune har modtaget omkring 400 ukrainske flygtninge, og ud af dem er omkring 70 procent kommet i beskæftigelse. Men der mangler job til de sidste, overvejende kvinder, og derfor appellerer Sønderborg Kommune nu til de lokale virksomheder om at tilbyde de sidste ukrainske flygtninge et job.

Artiklen fortsætter under annoncen


”Krigen har jo lange udsigter til at stoppe, og det er jo en forfærdelig situation for de ukrainere, der er her alene med børn i et fremmed land og ikke har noget job. Vi ved, at et job giver indhold i hverdagen, så derfor appellerer vi til, at virksomhederne kan finde et job til de omkring 40 ukrainere, der endnu ikke er i beskæftigelse,” siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget Jan Prokopek Jensen i et tv-interview til SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Jobcenter står klar til at hjælpe de virksomheder, der mangler hænder og som samtidig vil gøre en forskel og tage et socialt ansvar ved at ansætte ukrainske flygtninge. Virksomheder kan kontakte Virksomhedsservice på telefonnummer 88 72 40 31, hvor de står klar til at matche virksomhedernes behov for hænder og arbejdskraft. Virksomhedsservice tilbyder også rådgivning og sparring samt hjælp til det praktiske og svare på spørgsmål omkring ansættelse af en ukrainsk flygtning.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har sørget for, at der står folk klar til at hjælpe de virksomheder, der vil udvise et socialt hensyn og ansætte en af de ukrainske flygtninge der endnu ikke er i job, og vi opfordrer vores virksomheder til at bidrage. Det håber jeg, der er nogle virksomheder, der vil,” siger Jan Prokopek Jensen til SønderborgNYT TV.

Mange virksomheder har allerede ansat ukrainske flygtninge, og en af dem er SERWIZ, der blandt andet arbejder med kantinedrift, rengøring, udendørs vedligeholdelse og ejendomsservice. En af kunderne er Danfoss i Nordborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har ansat tre ukrainere, og det fungerer rigtig fint. De er blevet meget godt integreret i vores team, og vores samarbejde med Jobcentret har været rigtig godt. De har været gode til at gøre medarbejderne klar og dermed får de ukrainske flygtninge en forståelse af det danske arbejdsmarked, inden de starter, og samtidig været afklaret og parate til at komme videre,” siger Customer Manager Malene Stenstrup Pedersen fra SERWIZ til SønderborgNYT TV.

22. juni 2024 Politik, Sønderborg

Venstre mener der er brug for flere penge til det tekniske område

22. juni 2024 Politik

”Der et område, hvor der administrativt er brug for et løft, og det er på det tekniske område, hvor målsætningen om bosætning, flere studieboliger, byfornyelse og løft af vores by og landsbyområder, grøn og bæredygtig omstilling og vækst i vores virksomheder i kommunen, forudsætter, at der er ansatte til at håndtere byggesager, Augustenborg Masterplan, grønne […]

Læs mere...