Politiet holder kortene tæt til kroppen efter voldssag mellem elever på skole

Flaske kastet i hovedet på elev

Arkivfoto

Flaske kastet i hovedet på elev

Arkivfoto

1. maj 2026 112 Skrevet af: Michael Kjær

Der var en alvorlig episode på Sønderskov-Skolen på Grundvigs Allé onsdag formiddag, hvor to elever kom i klammeri, som udviklede sig til vold. Begge involverede er under den kriminelle lavalder, og derfor er oplysningerne i sagen begrænsede.

Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi blev hændelsen anmeldt til politiet efter episoden, hvor den ene elev udsatte den anden for vold.

“Gerningsdrengen udsatte forurettede for vold blandt andet ved at kaste en flaske i hovedet på vedkommende”, oplyser Chris Thorning Vesterdal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den forurettede elev slap med lettere kvæstelser, og der er ikke oplysninger om, at vedkommende skulle have været en tur på hospitalet. Politiet bekræfter, at der er oprettet en anmeldelse i sagen, men understreger samtidig, at de er meget tilbageholdende med yderligere detaljer:

“Vi er meget tilbageholdende med oplysninger, grundet at begge drenge er under den kriminelle lavalder”.

24. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Nu giver manden bag Borgen stafetten videre

24. juni 2026 Erhverv

I næsten 20 år har Flemming Enghave været en fast del af historien om Borgen Shopping, først da centret kun eksisterede som planer og idéer, og siden som den daglige leder af det hus, tusindvis af mennesker besøger hver uge uden at tænke over, hvor mange beslutninger der ligger bag. Ved årsskiftet giver Flemming Enghave […]

Læs mere...