Slesvigsk Parti støtter 550 nye studieboliger

Materialegården på Skovvej. Foto: Google Maps

Materialegården på Skovvej. Foto: Google Maps

14. marts 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Kommune udvider sit boligtilbud markant med opførelsen af 550 nye studieboliger samt 32 familieboliger på Skovvej og dermed efterkommer projektet, hvis det realiseres, det stigende behov for studieboliger i Sønderborg til de mange studerende fra både ind- og udland, der ser mod Sønderborg i disse år.

Projektet forventes at få sin principgodkendelse af Økonomiudvalget i næste uge, og Slesvigsk Parti er klar til at bakke op:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Efter flere års politisk fokus er det her rigtigt godt nyt. Med 550 studie- og 32 familieboliger på Skovvej får vi løst en stor del af behovet for flere boliger i byen. De permanente, bynære boliger tæt på både by, skov og vand vil gøre Sønderborg til en endnu mere attraktiv studieby. Samtidig udvikler vi Materialegårdens grund, hvilket vil skabe et attraktivt byrum, der binder området sammen”, skriver Stephan Kleinschmidt i en kommentar til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efterspørgslen på studieboliger har været et tilbagevendende politisk emne, efter at blandt andet SDU har formået at tiltrække flere og flere studerende til byen. De første boliger forventes at stå klar til indflytning i 2028.

19. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

Derfor donerede Daniel Staugaard solæg til herrefrokosten

19. juli 2026 Politik

Solæggene ved årets herrefrokost under Ringriderfesten har udviklet sig til mere end blot en ekstra forret for de godt 2.300 deltagere. Efter at SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt lørdag over for SønderborgNYT efterlyste en principiel politisk debat om brugen af udvalgstitler ved offentlige arrangementer, svarer sagens hovedperson nu selv på kritikken. SønderborgNYT har været i […]

Læs mere...