SønderjyskE Herrehåndbold har sagt farvel til sportsdirektør Simon Hajdu Lindhardt

Simon Hadju Lindhardt. Foto: Ole Kæhler

Simon Hadju Lindhardt. Foto: Ole Kæhler

3. juni 2022 Sport Skrevet af: Redaktion

SønderjyskE Herrehåndbold rokerer rundt i toppen, hvor man blandt andet siger farvel til sportsdirektør Simon Hajdu Lindhardt. Det skriver Sønderborg-mandskabet i en pressemeddelelse.

Nuværende bestyrelsesformand Hans Christian Jensen, administrerende direktør i SIB Byggeri A/S, bliver i en overgangsperiode administrerende direktør i SønderjyskE Herrehåndbold A/S, mens Anders Stahlschmidt, Senior Vice President og chefjurist i Danfoss A/S, bliver ny bestyrelsesformand.

De to skal med den øvrige bestyrelse og ledelsen i Sønderjysk Elitesport A/S lægge en plan for det fremtidige ledelses-setup i SønderjyskE Håndbold A/S.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Ligaen bliver stærkere og stærkere, og der skal gøres noget for ikke at sakke agterud”, siger Claus Guldager, bestyrelsesformand i Sønderjysk Elitesport A/S.

”Med ændringerne ønsker vi at styrke ledelsen i SønderjyskE Herrehåndbold A/S, og bestyrelsen har vurderet, at der her og nu skal tilknyttes en administrerende direktør, der kan koncentrere sig om herrehåndboldselskabet”.

Hans Christian Jensen, som kender forretningen indgående fra sin tid som bestyrelsesformand, har påtaget sig at varetage jobbet som administrerende direktør ved siden af sin hovedbeskæftigelse som administrerende direktør i SIB Byggeri A/S, indtil der er fundet en mere permanent løsning.

4. juli 2026 Erhverv, Sønderborg

Hjemme i Sønderborg blev drømmen til virkelighed

4. juli 2026 Erhverv

Da Mathias Vest vendte hjem til Sønderborg, var det egentlig for at komme tættere på familien. Men efter næsten 16 år i tøjbranchen blev det også her, han fandt tilbage til det, han helst ville arbejde med. En stor del af erfaringen kommer fra butikker, hvor Mathias Vest både har stået på gulvet som sælger, […]

Læs mere...