Stor fremgang i antallet af optagede på SDU i Sønderborg glæder Lars Tveen fra Bitten og Mads Clausens Fond

Direktør Lars Tveen. Pressefoto
Direktør Lars Tveen. Pressefoto
28. juli 2022 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

Årets optagelsestal på videregående uddannelser viser, at der er en fremgang af ansøgere og optagede på SDUs campus i Sønderborg. Det kan Syddansk Universitet melde ovenpå offentliggørelsen af årets optagelsestal på videregående uddannelser. Og hvor de fleste fakulteter kan melde om færre studerende ved den kommende studiestart, ser billedet anderledes ud i Sønderborg.

”Vi er glade for at se, at Sønderborg Campus har modtaget flere ansøgninger og også kan tilbyde flere unge mennesker studiestart,” siger Lars Tveen, direktør i Bitten & Mads Clausens Fond.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg synes tallene endnu engang bekræfter, at Sønderborg er en af Danmarks mest attraktive universitetsbyer. Syddansk Universitet har en særlig tyngde inden for mekatronik og cleantech, og campus er en af landets mest internationale, og det har de unge fået øjnene op for. Det er fantastiske tal, som viser vi i fællesskab har skabt et universitet med forskning i verdensklasse”, siger han i en pressemeddelelse.

Vigtigt med STEM-fag

En af de andre tendenser i årets optagelsestal, er et fald i antal nye studerende på STEM-fag. Disse fag dækker over science, technology, engineering og mathematics, og ses som centrale for en lang række virksomheder i fremtiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

I alt er der på nationalt plan et fald på 10 procent sammenlignet med sidste år. Igen ser billedet anderledes ud på Campus Sønderborg, hvor det mestendels er ingeniøruddannelser, som udbydes.

”Sønderborg Campus fokuserer jo særligt på ingeniørfag, og det er et område, hvor der i den grad er brug for unge, dygtige mennesker i mange år frem. Den grønne omstilling kræver, at vi bliver ved at udvikle nye teknologier og at vi forfølger ideer, som kan gøre verden grønnere,” siger Lars Tveen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bitten & Mads Clausens Fonden ejer Danfoss.

Campus Sønderborg er dog noget helt særligt, og her oplever vi en fremgang i antallet af ansøgere og også tilbudte studiepladser på 42 procent sammenlignet med sidste år, skriver SDU.

De seneste års søgninger til Sønderborg vidner om, at SDU og det lokale erhvervsliv har skabt et eftertragtet studiemiljø, selvom det ikke er en let opgave at regionalisere på det videregående uddannelsesområde.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...