Stort ABBA tribute show i Sønderborg i 2024

25. november 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

THE SHOW – a tribute to ABBA er det tætteste man kommer ABBA, siden gruppen med de fire svenskere trak sig tilbage efter en fantastisk karriere. Den 7. april 2024 hyldes de i anledning af bandets 50 års jubilæum ved en koncert i Sønderborg, skriver Kultur i Syd i en pressemeddelelse.

THE SHOW – a tribute to ABBA – er et to timers udstyrsstykke. Det er en levende koncert, hvor man følger ABBA hele vejen gennem deres karriere. Striben af hits, der spilles, omfatter sange som Waterloo, SOS, Mamma Mia, Dancing Queen, Money Money Money, Knowing Me Knowing You, krydret med flere overraskelser undervejs fra ABBA’s kolossale sangskat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er lykkedes at matche Agnetha og Anni-Frid fra ABBA på både udseendet og stemmerne, så illusionen er komplet. Som de øvrige sangere er de også svenske, så de engelske sange synges med den helt autentiske svenske accent.

Man er ikke gået på kompromis i bestræbelserne på at være tro overfor ABBAs unikke lyd. Publikum kan se frem til at møde den erfarne guitarist Lasse Jonsson, som har været med til at indspille ABBAs seneste album, Voyage, og han har turneret med de originale ABBA-medlemmer Björn og Benny. Desuden har Lasse Jonsson deltaget i indspilningerne af filmene Mamma Mia og Mamma Mia! Here We Go Again.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncerten spilles i Broager Sparekasse Skansen og er arrangeret af Kultur i Syd i samarbejde med Broager Sparekasse Skansen.