En 29-årig mand fra Gråsten er i livsfare, efter han lørdag var involveret i en knallertulykke i Broager.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ulykken skete i krydset mellem Mølmark og Illervej. Her påkørte manden en anden knallertfører bagfra med 60 kilometer i timen.
Den 29-årige er kommet slemt til skade og er blevet overført til Odense Universitetshospital med helikopter.
Politiet har ingen oplysninger om den anden trafikants tilstand.