De medvirkende har det supergodt sammen i Als Revyen

Jeanett Meelby og Nana Lehmann
Jeanett Meelby og Nana Lehmann
8. februar 2022 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Jeanett Meelby er rigtig glad for at være med på holdet i Als Revyen, som har til huse i Kultursalen i Augustenborg-hallerne og i 2019 var hun på scenen i sin første revy.

“De to næste revyer blev aflyst og nu er vi ved at gøre klar til alletiders sjove revy”, siger Jeanett Meelby til SønderborgNYT.

Als Revyen har premiere den 10. marts og der er også forestillinger den 11. marts, 12. marts og 13. marts.

“For mig er det alletiders at være med i Als Revyen, fordi vi har det rigtigt godt sammen på holdet og så kan vi få lov til at te’ os tosset”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er på ingen måde tilfældigt, hun er hoppet ombord i Als Revyen, som er en videreførelse af Augustenborg Revyen, der i gennem 40 år har været opført på Augustenborghus.

Augustenborg Revyen havde 40 års jubilæumsforestilling i 2007 og det var også den sidste revy på Augustenborghus, fordi huset skulle rives ned for at give plads til et plejehjemsbyggeri. Augustenborg Revyen udviklede sig gennem årene til en nærmest ‘professionel’ amatørrevy, selvom det var en udpræget lokalrevy for den daværende Augustenborg Kommune. I dag er det en revy for hele Als.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har altid været glad for at danse, synge og optræde og jeg har førhen sunget i band. Jeg synes, det især er sjovt at lave satire. Det er jo oplagt, når det gælder politik – at se det sjove i de alvorlige”, siger Jeanett Meelby.

Både Jeanett Meelby og hendes holdkammerat, Nana Lehmann, lover, at det bliver en forrygende revy og den har fået navnet ‘Det’ først vores Tour’.

“Der er mange sjove input, lidt sjovt, lidt frækt, lidt alvor og alt muligt andet”.

Nana Lehmann er ny på holdet og når hun ikke øver revy, så passer hun sin hf-uddannelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg var til casting og var så heldig at komme med og det er alletiders. Og så er jeg ret vild med de numre, som vi laver. De er altså ret sjove – og det er ikke så svært at lære dem udenad. Det kommer af sig selv, når vi øver”.

Når der er premiere på Als Revyen, så skal alle sange og alle andre numre sidde lige i skabet – og det kommer de til.

“Det bliver mere og mere intenst frem mod premieren, men det er også dér, vi kommer rigtigt tæt på hinanden”, siger Jeanett Meelby.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan læse mere om årets Alsrevy og køber billetter her.

24. april 2024 Broager, Erhverv

Broager Fjernvarme forhandler videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme

24. april 2024 Broager

Fremmødet var historisk. Ikke færre end ca. 150 mødte til generalforsamlingen i Broager Fjernvarme tirsdag aften. Af den grund var mødet flyttet til Broager Hallen. Og aftenens vigtigste afstemning fik et klart udfald. Med 120 stemmer i ryggen forhandles der videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme, hvis altså også Sønderborg Fjernvarme stemmer ja på […]

Læs mere...