Kommunen ændrer på organisationen

17. juni 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Økonomiudvalget i Sønderborg Kommune har onsdag godkendt et forslag til tilpasning af kommunens administrative organisation. Beslutningen medfører forandringer i forvaltningen Kultur, Turisme og Bæredygtighed og i kommunaldirektørens stabe.

Formålet med organisationstilpasningen er at løfte arbejdet med bæredygtighed og de store projekter på Kær Vestermark og Nordals samt at styrke koordineringen og samarbejdet på tværs af områderne erhverv, handel, turisme, kultur og event.

Hovedtrækkene i organisationstilpasningen

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen Kultur, Turisme og Bæredygtighed skifter navn til Kultur og Erhverv. Forvaltningen tilføres nye opgaver og justeres på baggrund af de nye opgaver.

Erhvervsservice flyttes fra Kommunaldirektørens Stabe til forvaltningen Kultur og Erhverv, og turismeområdet samlet i en afdeling sammen med Erhvervsservice.

Arbejdet med bæredygtighed, natur og landdistrikter flyttes til en nyoprettet afdeling under Kommunaldirektørens Stabe.

I forbindelse med organisationstilpasningen fratræder Inge Olsen som direktør for Kultur, Turisme og Bæredygtighed. Inge Olsen varetager fremover opgaven som chef for afdelingen Bæredygtighed, Natur og Landdistrikter, som er en stabsfunktion i Kommunaldirektørens Stabe. Inge Olsen skal i den nye rolle have fokus på udviklingen af Kær Vestermark som et center for verdensmål og udviklingen af Naturpark Nordals. Samtidig skal hun sikre, at bæredygtighed og arbejdet med landdistrikterne fastholdes og udvikles som højt prioriterede områder på tværs af organisationen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg vil gerne takke Inge Olsen for hendes indsats i direktionen gennem 11 år. Inge har altid bidraget med nye vinkler og et kreativt syn på arbejdet i direktionen. Jeg ser frem til, at hendes kompetencer kommer mere i spil i arbejdet med bæredygtighed, natur og landdistrikter og glæder mig til det fortsatte samarbejde”, siger kommunaldirektør Tim Hansen i en pressemeddelelse.

Med virkning fra 18. juni konstitueres chefen for Kultur og Fritid, Nicolai Dupont Heidemann, i stillingen som direktør for forvaltningen Kultur og Erhverv. Sideløbende med konstitueringen sættes gang i en proces med fordeling af chefer og ledere i henholdsvis Kultur og Erhverv og Kommunaldirektørens Stabe.

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...