Første spadestik til biogasanlæg i Kværs aflyst med kort varsel

Foto: Visualisering af biogasanlægget set fra Limbækvej

Foto: Visualisering af biogasanlægget set fra Limbækvej

20. oktober 2020 Erhverv Skrevet af: Redaktion

I dag, tirsdag, klokken 11:00 skulle det første spadestik til det nye biogasanlæg i Kværs være taget på adressen Avntoftvej 9 i Gråsten, men mandag eftermiddag blev arrangementet pludselig aflyst.

Aflysningen skete få timer efter at pressen var blevet inviteret til markeringen af byggestart på Nature Energys andet biogasanlæg i Sønderborg Kommune.

Hvad årsagen er til den pludselig aflysning af det første spadestik er uvist. I en kortfattet meddelelse til redaktionen, oplyser Bjarke Levin Madsen fra Nature Energy, at arrangementet desværre er blevet udskudt på grund af uforudsete omstændigheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tidligere på måneden blev Nature Energys første biogasanlæg i Sønderborg Kommune, Glansager, erklæret for åbent og ved den lejlighed sagde borgmester Erik Lauritzen i sin tale, at han så frem til det første spadestik på biogasanlægget i Kværs – et spadestik som nu er udskudt.

En række beboere – og kommende naboer til det nye biogasanlæg i Kværs – har gennem flere år forsøgt at få ændret planerne, men uden held.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når Nature Energys biogasanlæg i Kværs står færdigt, vil det kunne klare 800.000 tons biomasse årligt ved fuld udbygning, men vil i første omgang komme til at håndtere 400.000 tons pr. år, hvilket vil give en årlig produktion på ca. 24 millioner m3 grøn gas. Det oplyser Nature Energy.

Biogasanlægget i Kværs forventes at stå klar til at producere biogas fra april 2022 og vil koste 317 millioner kroner.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...