Mindes Royal Air-besætning som blev skudt ned over Holm

16. august 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Kontaktudvalget deltager på torsdag klokken 10 i en mindehøjtidelighed i Holm på Nordals på 79-årsdagen for tabet af en flybesætning fra Royal Air Force.

Mindehøjtideligheden gennemføres i mindelunden på Hellesøvej, hvor alle er velkommen, skriver Kontaktudvalget.

Kontaktudvalget har tidligere deltaget ved mindestenen i Holm, blandt andet helt tilbage til 17. august 1993 hvor mindestenen blev indviet.

Mindearrangementet er nu blevet et fast punkt på Kontaktudvalgets årsplan, der indeholder hele 16 mindehøjtideligheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flyet der blev skudt ned, en Avro Lancaster mk. III, var en del af en angrebsstyrke på 597 bombefly der natten 17/18. august 1943 var sat ind mod raketforsøgsstationen på Peenemünde. Stedet der var udviklingscenter for de tyske VI og V2 bomber.

Togtet den nat udrettede dog kun ringe skade på udviklingscenteret, og det lykkedes 203 tyske natjagere at skyde 40 bombemaskiner ned og beskadige 32 i svær grad.

Flyet blev beskudt af en tysk natjager, en Messerschmidt bf110G4 ført af Oberleutnant Hans Meissner, og flyet styrtede i havet ved Hellesø kl. 02:54. Meissner skød fly nummer to  ned ved Barsmark og kl. 03:11. det tredje ved Ustrup.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

10. juli 2026 112, Nordborg

Politiet fandt både tyvene og de stjålne ting

10. juli 2026 112

Politiets efterforskning af et indbrud i et sommerhus på Lønsømadevej ved Holm i Nordborg førte torsdag formiddag frem til tre mænd på Rugløkke i Nordborg. Indbruddet blev anmeldt onsdag den 8. juli 2026 og var sket ved, at en rude blev knust. Torsdag klokken 10.30 fandt politiet frem til de tre mænd og en række […]

Læs mere...