Broager Ringridning byder på folkefest og traditioner

Farverige optog, spændende rytterdyst og aktiviteter venter i Broager

Arkivfoto: Broager Ringriderforening

Farverige optog, spændende rytterdyst og aktiviteter venter i Broager

Arkivfoto: Broager Ringriderforening

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Broager danner igen rammen om en af Sønderborg Kommunes mest stemningsfulde og traditionsrige begivenheder, når Broager Ringridning løber af stablen med kagedyst, cykelringridning, børnefrokost, rytterdyst, fest i teltet og meget mere. Det sker torsdag til lørdag den 2.-4. juli på Ringriderpladsen i Broager.

Traditionen tro afholdes Broager Ringridning den første weekend i juli – det bliver som altid en kæmpe fest med aktiviteter for alle aldre. Weekenden byder på den traditionelle og spændende rytterdyst, lotteri og samvær, det populære og farverige cykeloptog, ringriderfrokost og masser af god stemning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Over hele weekenden er der aktiviteter og sociale arrangementer på pladsen med tivoli, tombola og madboder. Broager Ringridning starter torsdag den 2. juli med Ringriderlotto, hvor man kan købe plader for 10 kroner, og den store kagedyst, hvor årets tema er ’Sommer & Sol’.

Fredag den 3. juli byder på det traditionsrige cykeloptog klokken 19:00, hvor flere hundrede deltagere i flotte og fantasifulde udklædninger skaber en helt særlig stemning, og cykelringridning, hvor det vindende hold hyldes i galge 1 klokken 21:00. Derefter spiller YO-YO op til dans i det store telt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selve ringridningen sker lørdag den 4. juli med et lille optog klokken 10:40, der går ad Storegade, Brugsens parkeringsplads og Møllegade, samt det store festoptog klokken 11:00, der går ad ruten Møllegade, Solskrænten, Vestergade, Storegade, Kirkegade og Ringridervej. Optoget anføres af Herolder Korpset, Broager Brandværns Show-Band og Sønderborg Pipes & Drums.

Efter optoget afholdes ringridningen i otte galger, mens pladsen åbner for besøgende. På Ringriderpladsen starter festen med gratis sildespisen ved køb af en øl eller vand i Rytterteltet, og der er koncert med orkestrene på pladsen. Klokken 13:00 er der Børnefrokost for børn i alderen 2-14 år med underholdning i det store telt, og klokken 14:00 starter Broagerland Skytteforenings fugleskydning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kongeomridningen og de øvrige omridninger forventes at blive afviklet fra klokken 15:45, og klokken 17:00 udråbes årets Ringriderkonge, hvorefter der er præmieuddeling og kåring af årets flotteste rytter og ponyrytter. Klokken cirka 17:15 forlader rytterne pladsen og rider igen gennem byen anført af Herolder Korpset.

Senere på aftenen åbner det store telt for frokostgæsterne, og klokken 19:00 afholdes Ringriderfrokosten for alle med billet – Daniel Staugaard er konferencier, der er fællessang og gaver, og musik med både Herolderne, Sønderborg Pipes & Drums og Jazz Kvartet ved Nikolaj Travnicek Jessen. Senere spiller YO-YO igen op til fest, og klokken 22:00 åbnes festen for alle med gratis entré. Broager Ringridning slutter klokken 02:00, hvor teltet og pladsen lukker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Broager Ringridning finder sted torsdag til lørdag den 2.-4. juli 2026 på Ringriderpladsen i Broager. Alle er velkomne til tre dages folkefest og rytterdyst – det fulde program og information om tilmelding eller køb af billetter kan ses på Broager Ringriderforenings hjemmeside eller Facebook-side.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

29. juni 2026 Sport, Sønderborg

Sønderborg-sejler skriver historie med nyt dansk mesterskab

29. juni 2026 Sport

Thomas Lybæk fra Sønderborg Yacht-Club har skrevet sig ind i dansk idrætshistorie. Sønderborg-sejleren har vundet det første officielle danske mesterskab i Play eSailing og kan dermed kalde sig den første Danmarksmester nogensinde i disciplinen. Mesterskabet er særligt, fordi det er første gang, at Danmarks Idrætsforbund har inkluderet esport som en del af de officielle danske […]

Læs mere...