Mand efterlyses efter svindel mod ægtepar

Arkivfoto

Arkivfoto

10. juli 2026 112 Skrevet af: Sissel Vinther

Et ægtepar ved Folehaven i Kær blev torsdag formiddag den 9. juli udsat for bedrageri, efter at en person ringede og udgav sig for at være fra deres bank.

Opkaldet kom mellem klokken 10:30 og 11:30, og det lykkedes efterfølgende gerningsmanden at møde op på adressen og få udleveret både hævekort og koder.

Der er siden blevet hævet penge fra kortet, men politiet oplyser ikke, hvor stort et beløb der er tale om.

Gerningsmanden beskrives som en mand på mellem 18 og 25 år og cirka 175 til 180 centimeter høj. Han havde kort, mørkt hår i siderne og kruset hår på toppen, talte dansk og var iført en lysstribet bluse og mørke bukser.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi vil gerne høre fra personer, der har set en mand, som passer på signalementet, eller som har bemærket et køretøj i området”, oplyser politikommissær Thomas Jæger fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet opfordrer samtidig til, at man aldrig udleverer hævekort eller koder til personer, der møder op på adressen. Skal noget overdrages, skal det foregå i banken.

Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 114.

10. juli 2026 Samfund, Sønderborg

Diabetesarmbånd kan redde liv under Ringriderfesten

10. juli 2026 Samfund

Tusindvis af mennesker samles til Sønderborg Ringriderfest denne weekend, og for gæster med diabetes kan et lille armbånd få stor betydning. Hos samaritterne kan de hente et gratis diabetesarmbånd, som gør det lettere at få den rigtige hjælp, hvis blodsukkeret bliver for lavt. Lavt blodsukker kan give symptomer som forvirring, rysten, bleghed og en adfærd, […]

Læs mere...