EASV- og SDU-studerende skal udvikle smarte klimaløsninger

4. november 2019 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Studerende fra EASV og SDU sætter hinanden stævne i Alsion for at udvikle fremtidens smarte klimaløsninger, når der er ’Sonderborg Smart ZEROHACK’, som er en innovations-workshop, hvor deltagerne på ultrakort tid skal udvikle klimaløsninger til konkrete problemer formuleret af blandt andre Sønderborg Forsyning, Sønderborg Kommune, Sønderborg Varme, SwipBox og EVONET.

”Sonderborg Smart ZEROHACK er en ny måde at drive innovation på og det afprøver vi nu sammen med studerende fra SDU og EASV som kan anvende metoderne i deres fremtidige arbejdsliv. Løsningerne er ofte baseret på behandling af store datamængder og projektet udvikler derfor nye kompetencer hos de studerende, som på sigt kan skabe nye digitale løsninger til verdens klimaudfordringer”, fortæller Peter Rathje, direktør for ProjectZero i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Virksomhederne kommer med fem konkrete problemstillinger og efter en kort introduktion, har de studerende 48 timer til at komme med konkrete bud på løsninger. Det kan være nye apps eller prototyper af tekniske løsninger som kan forbedre virksomhedernes økonomi, kunderelationer, løser et teknisk problem og samtidig mindske CO2-udledningen.

SwipBox

Sønderborg-virksomheden SwipBox, som står bag ’Nærboks i Danmark’ pakkebokse, ser frem til en weekend sammen med de studerende fra SDU og EASV:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er vigtigt, at vi i Sønderborg-området er på forkant med innovation. Hos SwipBox laver vi fremtidens logistikløsninger på baggrund af transportoptimering og dataanalyse. Sonderborg Smart ZEROHACK giver de studerende fra SDU og EASV mulighed for at blive fremtidens kreative og innovative medarbejdere”, siger Allan Kaczmarek, administrerende direktør i SwipBox.

’Sonderborg Smart ZEROHACK’ finder sted i weekenden den 8. – 10. november og har et særligt fokus på, hvordan en by kan skabe bedre løsninger baseret på tilgængelige data fra offentlige kilder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søndag afsløres den bedste idé af en jury som består af formand for Teknik- og Miljøudvalget Aase Nygaard og direktørerne Erik Wolff fra Sønderborg Varme, Hans Erik Kristoffersen fra Sønderborg Forsyning samt Allan Kaczmarek fra SwipBox og Peter Rathje fra ProjectZero.

29. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Forundersøgelse forlænges og eventuel fjernvarmefusion må vente til 2027

29. juni 2026 Samfund

En mulig fusion mellem Sønderborgs to tilbageværende fjernvarmeselskaber er fortsat på tegnebrættet, men en endelig afklaring ligger nu længere ude i fremtiden. Sønderborg Varme og SONFOR Varme har besluttet at forlænge den igangværende forundersøgelse med seks måneder. Det betyder, at bestyrelserne først forventes at have et samlet beslutningsgrundlag klar til politikerne i begyndelsen af 2027. […]

Læs mere...