Ingen skøjtebane denne vinter

5. oktober 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Skøjtebanen i Sønderborg åbner normalt hvert år i november eller december afhængig af vejret. Elforbruget til opbygning og til at fryse is på banen er højt. Det samme er de tekniske vedligeholdelsesomkostninger.

Tirsdag har Teknik-, By- og Boligudvalget besluttet, at Skøjtebanen ikke åbnes denne vinter.

“Ligesom man gør næsten alle andre steder i landet, er vi enige om at skøjtebanen ikke åbnes i den kommende vinter, og så skal vi i løbet af det kommende år vurdere, hvorvidt banen skal genåbnes”, siger udvalgsmedlem Tage Petersen fra Venstre.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det nuværende baneanlæg er godt slidt og bruger en masse energi, men vi synes samtidig at en skøjtebane er et stort aktiv for byen, og den bliver brugt af mange unge mennesker, som vi ellers ikke ser i vores foreningsliv. Derfor vil vi gerne se om vi fremadrettet, eventuelt sammen med private aktører, kan finde en model for at drive en moderne skøjtebane uden at det tømmer kommunekassen”, siger han til SønderborgNYT.

29. juni 2026 112, Sønderborg

To personer reddet op efter bådulykke

29. juni 2026 112

To lokale mænd blev søndag eftermiddag reddet op af vandet efter en bådulykke ved Dybbøl Strand. Politiet fik klokken 14:15 melding om, at en båd var kæntret, og at to personer holdt fast i båden. “Brand og Redning blev sendt til stedet og fik hentet de to mænd ind. Der er tale om to lokale […]

Læs mere...