Ny fremskrivning: Trist udvikling i Sønderborgs befolkningstal

26. maj 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

Der er bred enighed blandt de lokale politikere og virksomheder om, at der skal være flere sønderborgensere og alle sejl sættes til, for at få verden til at se mod Sønderborg, når de skal vælge deres fremtidige bosted med Tour de France, IEA-konference, Sønderborg Klimadage og GOTO Søndederborg. Og det er der også brug for, hvis en ny fremskrivning af befolkningstallet holder stik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er TV Syd der har kigget ned i fremskrivningen fra Danmarks Statistik og med et fremtidsperspektiv på 23 år, så er tallet behæftet med særdeles stor usikkerhed.

Den nye fremskrivning for befolkningstallet i Sønderborg Kommune viser, at der i 2045 vil være et fald på 5,5 procent i forhold til i dag. Ifølge Danmarks Statistik bor der i dag 73.711 borgere i vores kommune og fremskrivning viser et fald til 69.629 og det er et fald på 5,5 procent fra 2022 til 2045, svarende til 4.082 personer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Danmark Statistik bygger fremskrivningen på de seneste fire års udvikling i Sønderborg Kommune og den udvikling er så ganget op til året 2045. Dertil opgiver de ikke nogen grad af usikkerhed, da det – ja – er for usikkert at sige noget håndfast om år 2045, skriver TV Syd.

”Der er ikke nogen usikkerhed på, fordi der kan ske så store forandringer i verden, at alt ændrer sig. Det kan også være kommunale byggeprojekter eller politiske beslutninger, der giver store ændringer”, fortæller Annika Maria Emilia Klintefelt, der er specialkonsulent ved Danmarks Statistik, til TV Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tønder Kommune vil, ifølge fremskrivningen, frem til 2045 opleve et fald på 6,6 procent, og også Aabenraa og Haderslev kommuner vil få et fald i befolkningstallet på henholdsvis 2,4 procent og 4,3 procent.

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...