Vær med til at lave et udviklingsråd i Rinkenæs

Arkivfoto

Arkivfoto

13. januar 2017 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Landsbyerne lever, når de selv vil og gør en indsats. Det viser mange undersøgelser, og i Rinkenæs ønsker borgerne at kopiere organiseringen på landsbyområdet, så byen også fremover er et attraktivt sted at bo. Derfor inviteres der til borgermøde i hallen på Rinkenæs Skole på onsdag, den 18. januar, hvor målet er at samle et lokalt udviklingsråd.

Det var en arbejdsgruppe på tværs af foreninger og erhvervsliv, der i marts sidste år tog hul på processen ved at holde et møde, hvor lokal organisering og en udviklingsplan var på dagsordenen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden har arbejdsgruppen arbejdet videre, og Sønderborg Kommune har bakket op, idet byplanlægger Hanna Spelling har været på besøg for at fortælle om den kommende revision af kommuneplanen, og landdistriktskoordinator Connie Skovbjerg har bistået med gode råd om tilrettelæggelse og koordinering.

Hun deltager også i mødet på onsdag.

”Det er rigtig spændende, at Rinkenæs vil stifte et udviklingsråd, der samler alle områdets foreninger og interessegrupper. Arbejdsgruppen, som har forberedt stiftelsen, har gjort et fint forarbejde ved bl.a. at undersøge, hvad man med succes har gjort andre steder, ved at være synlig på bl.a. sociale medier og ved at forberede et forslag til vedtægter for det kommende udviklingsråd”, siger landdistriktskoordinator Connie Skovbjerg i en pressemeddelelse.

29. juni 2026 112, Sønderborg

To personer reddet op efter bådulykke

29. juni 2026 112

To lokale mænd blev søndag eftermiddag reddet op af vandet efter en bådulykke ved Dybbøl Strand. Politiet fik klokken 14:15 melding om, at en båd var kæntret, og at to personer holdt fast i båden. “Brand og Redning blev sendt til stedet og fik hentet de to mænd ind. Der er tale om to lokale […]

Læs mere...