Broager og Egen UI spiller pokalkamp i aften

31. maj 2022 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Pokalkamp i aften – tirsdag – i Broager. Egen møder på udebane Broagers serie 1-hold og kampen spilles kl. 19.00.

Egen sparer fem spillere fra 1. holdet i pokalkampen. Kampene i Jyllandsserien i går og i forgårs, hvor både Kolding IF og Holstebro tabte, betyder at Egen har tre matchbolde for at sikre sig oprykning til Jyllandsserie 1 i næste sæson.

Første chance er på mandag mod Horsens Freja. Anden chance er udekampen mod Ølstrup, og endelig er der en tredje chance i sæsonens sidste kamp mod Holstebro på hjemmebane i sæsonens sidste kamp fredag, den 17. juni, kl 19.30 på Linak Arena, skriver Egen UI.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klubben satser derfor i første række på Jyllandsserien. Holdet kan sikre sig oprykning allerede på mandag, såfremt holdet vinder hjemmekampen mod Horsens Freja. Horsens Freja besejrede jo Egen med 1-0 tidligere i sæsonen. Kampen spilles den 6. juni kl. 13.00.

I sidste sæson manglede Egen kun ét mål i den sidste kamp for at sikre sig en play-off kamp om oprykning. Den plads sikrede Esbjerg FB sig foran næsen på Egen.

Såfremt oprykningen sikres vil det være første gang Egen UI`s historie, at klubben spiller på så højt niveau.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sikres oprykningen vil der være festfyrværkeri efter den sidste kamp på Linak Arena, hvor to sponsorer donerer et flot fyrværkeri. Kampen spilles kl. 19.30, og den slutter ca. kl. 21.15.

Vi tager ikke glæderne på forskud; men vi satser på, at nu skal det være.

Klubbens 1. hold har været på en fantastisk rejse siden 2005/06, hvor holdet for første gang rykkede højere op end i serie 3. 17 år med mange dejlige oplevelser med flere end 160 forskellige spillere.

Mange af disse spillere vender hjem til reunion med Martin Prokopek, til den sidste hjemmekamp den 17. juni, som samtidig er hans sidste kamp som træner. Martin Prokopek har nu været træner i 12 år og 24 sæsoner og det vil jo være fantastisk, hvis han kan aflevere et hold fra lille Guderup i Jyllandsserie 1.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi håber at I vil møde op og støtte holdet i de to sidste hjemmekampe.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...