Skal Sønderborg meldes ud af kommuneforeningen?

7. april 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

– Som lokalpolitiker og fordi alle kommuner er medlem af KL, har jeg formelt et medansvar i KL’s uforsonlige fremfærd i konflikten. Jeg er bare aldrig blev spurgt. Måske skulle vi i Byrådet overveje at melde os ud af foreningen KL, skriver Jørgen Jørgensen fra SF på facebook.

– Som lokal SF’er er jeg fortørnet over den hårde fremfærd fra KL’s side i overenskomstforhandlingerne med lærerne, skriver Jørgen Jørgensen. Han er stærkt forundret og utilfreds med, at finansminister Bjarne Corydon tilsyneladende gør sig til part i konflikten. Jørgen Jørgensen efterlyser respekten for den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler sig frem til en ny overenskomst. I frie forhandlinger vel at mærke, og ikke styret af “lokumsaftaler” i Finansministeriet.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det værste er næsten den måde KL i deres retorik nedgør lærerne og deres arbejde. Det er et hårdt job at være lærer i den danske folkeskole anno 2013. Det er ikke et job der bare kan ”normaliseres”, som hævdet af finansministeren. For det er ikke et normalt job. Det er ikke et almindeligt lønarbejderjob, men en gerning, med specielle personlige relationer mellem elev, lærer og forældre. Det kan regnedrengene i Finansministeriet åbenbart ikke forstå, skriver lokalpolitikeren.

1. juli 2026 Erhverv, Sønderborg

Nostalgi og fodboldtrøjer fylder butik i Sønderborg

1. juli 2026 Erhverv

Fodboldnostalgi, sjældne spillertrøjer og jagten på den helt rigtige klubtrøje rykker ind midt i Sønderborg, når en pop-up butik åbner i gågaden med flere hundrede brugte, originale fodboldtrøjer. Bag butikken står Secondfootballshirts, som er en dansk virksomhed, der sælger brugte og originale fodboldtrøjer, som ikke længere kan købes i almindelige butikker. “Vi synes, Sønderborg virker […]

Læs mere...