Spidskandidat: Der er ikke styr på Multikulturhus-planerne

Arkivfoto

Arkivfoto

18. april 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Læserindlæg fra spidskandidat Erik Lauritzen, Socialdemokraterne:

Som en vigtig del af havneprojektet i Sønderborg er planen at opføre et Multikulturhus bl.a indeholdende et moderne hovedbibliotek.

Byrådet har erklæret sig rede til at investere i denne bygning og der er indregnet 90 mio. kr. til projektet de kommende år. Kommunen har netop købt grunden og det forfaldne pakhus for den nette sum af 11 mio. Den handel er en del af den samlede aftale med Havneselskabet om, hvordan udviklingen af havnen finansieres.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men tilbage står at der så er ca. 80 mio. kr. til at bygge kulturhus for. Hvis ideen om at renovere pakhuset og sammenbygge det med en nybygning følges, så vil renoveringen sluge en meget stor del af de 80 mio,  Det betyder, at der enten skal bevilliges flere anlægsmidler eller huset bliver ikke dét, det gerne skulle – nemlig 1.klasses.
Byrådet har aldrig endeligt vedtaget, hvilket hus vi ønsker. Der ligger ikke en gennemarbejdet plan for flytning af biblioteket, der er ingen afklaring på parkeringsproblematikken på havnen og der foreligger ikke gennemarbejdede budgetter for en fremtidig drift.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle disse åbne spørgsmål må vi kræve bliver afklaret i løbet af de kommende måneder og inden vi igen lægger budgetter for de kommende år.
Jeg foreslår derfor, at byrådet nu tager beslutning om at rive Ewers Pakhus ned og gøre området tåleligt at se på. Dernæst at fokusere på at etablere et smukt og funktionelt multikulturhus – indenfor den økonomiske ramme.

1. juli 2026 DET SKER, Frivillige, Sønderborg

Gratis sommerdag med musik, kunst og aktiviteter på Rønhaveplads

1. juli 2026 DET SKER

Der bliver masser af god musik, fællesskab og aktiviteter for børnene, når Foreningen Søndagsjam inviterer til et levende kulturmekka for hele familien, og Sjov og Musik igen kommer til Sønderborg. Det sker lørdag den 4. juli på Rønhaveplads. Dagen byder på livemusik, kunsthåndværk, kræmmermarked og gratis børneaktiviteter med kreativitet og underholdning. Fællesskabet og kulturen er […]

Læs mere...