Traditionerne omkring befrielsesdagen holdes i hævd

Arkivfoto

Arkivfoto

24. april 2013 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

4. maj Komiteen arrangerer traditionen tro 5. maj en markering af befrielsesdagen.

Dagen starter kl. 8 med morgensang og en kort mindeandagt i Christianskirken ved sognepræst Lars Astman Smedemark.

Efter andagten i kirken går deltagerne til Mindelunden på kirkegården ved Christianskirken, hvor der lægges kranse for de faldne frihedskæmpere og de grænsegendarmer, der mistede livet i tysk fangenskab.

Fanekommandoer fra Sergentskolen i Sønderborg og det tidligere grænsegendarmeri deltager i mindehøjtideligheden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efterfølgende lægger 4. Maj Komiteen blomster fire steder i og ved Sønderborg. Nemlig ved mindestenen ved den gamle skydebane øst for idrætshøjskolen, på VUC Sønderjyland, på kirkegården ved Sankt Marie Kirke og ved mindepladen på Nordhavnen, ved det gamle HK Samuelsen.

Arrangementet slutter på Sønderborg Kaserne kl. 10, hvor sergentskolen lægger kranse ved mindepladerne i kasernegården.

1. juli 2026 Sport, Nordborg

Fuld bane da Sønderborg og Nordborg dystede i golf

1. juli 2026 Sport

Solen skinnede, præmierne stod klar, og banen var fyldt med spillere fra både Nordborg Golfklub og Sønderborg Golfklub, da Linak Als Tour 2026 søndag samlede 88 golfspillere til en turnering, der i år var lavet om fra to dage til én dag og endte med at blive fuldtegnet. Selv om Nordals lørdag eftermiddag blev ramt […]

Læs mere...